Astros Cap Collectible

Netop denne baseballkamp var en ud af fire kampe i løbet af sæsonen, hvor der blev uddelt "Collectibles" til tilskuerne. Da vi var 6 personer i alt fik vi 6 stk Collectibles. Eddie og Agata ville bare have een, så vi endte op med 5 identiske baseballhat-statuer i plastik. Hvordan har vi nogensinde kunne leve uden?

Baseballhat-statuerne pynter i vores dagligstue.

Jonathan ser sit snit til at snuppe en.

Til Astros kamp i Minute Maid Park

Majken havde vundet fire billetter til Baseballkampen mellem Houston's Astros og St. Louis' Cardinals. Børn under tre år behøver ingen billet, så vi inviterede Eddie, Agata og Milena med. Jonathan og Milena var som en sæk lopper, så det blev ikke meget kamp vi fik set. Efter syvende inning besluttede vi os for at tage hjem, der var klokken også blevet 22 (kampen startede kl. 19), og vi havde ikke lyst til at sidde fast i trafikken. Vi gik vist heller ikke glip af noget, Astros tabte kampen 11-2.

Jonathan på en de store bolde på gaden foran stadion.

Jonathan og Majken indenfor i Minute Maid Park. I baggrunden ses Eddie, Agata og Mila.

En Astros spiller gør klar til at ramme ved siden af bolden.

Den eneste der fik motion i denne kamp var pitcheren fra Cardinals. Der er godt vrid i kroppen når han kaster en bold med skrue.

Endnu en tur til Kemah

Hvis man ikke ved hvor man skal tage en tur hen i Clear Lake området, kan man altid tage endnu en tur til Kemah.

Akvariet i Kemah er endelig blev genopbygget efter orkanen sidste år og der er blevet plads til nogle flere fisk. Ud over hovedattraktionen, fodring af store rokker, er der diverse akvarier og et underligt malplaceret junglehjørne med en animeret elefant og gorilla.

Der er et par steder i Kemah fodderautomater til fisk og her er der flere catfish end vand.

Hos Marble Slap kan man blande lige den smagsvariant man ønsker. Man beder om en grund-is og herefter et antal toppings, ligesom at bestille pizza. Herefter blander de den sammen på en marmorplade. Vi bestilte en "lille" is med mandler, M&M's og cookie dough, som Jonathan spiser af på dette billede.

I Kemah er der efterhånden ryddet op efter Ike, der ramte for et år siden, men man ser stadig nogle af skaderne. Dels er der en del nye huse under opførelse og på billedet ligger et væltet fyrtårn som ingen har taget sig sammen til at rejse igen.

Hverdag for Jonathan

Når familie og venner ringer eller skriver, bliver ofte spurgt om vi oplever nogle nye ting. Det gør vi selvfølgelig en gang i mellem, men oftest er det helt almindelig hverdag hvor vi leger med Jonathan, går tur i parken og er på legeplads (når vi ikke lige køber ind, laver mad, vasker tøj og rydder op). Her er nogle hverdagsbilleder...

Der bliver leget meget med Brio-bane for tiden. Toget Thomas, der også kører som tv-serie herovre, hedder "Taffa" på Jonathansk. Et tog hedder "choo choo train".

Jonathan med natbukser på hovedet.

Jonathan kigger på en lille alligator i den lokale park.

Skovtur i Challenger Seven (den der sprang i luften i 1986) Memorial Park med vores tyske og japanske naboer fra Las Palmas.

Tilbage til Houston

Turen hjem til Houston gik uden problemer. Jonathan var underholdt af Curious George og Teletubbies. Vi spiste frokost i, Boulder, en lille flække, der havde et stort skilt med "Home of Miss Texas 2008". Det virkede ikke som om byen havde meget andet at byde på, så vi gætte på, at det skilt nok kom til at hænge i mange år.

Jonathan sov næsten halvdelen af turen.

I-45 er overvåget af en kæmpe statue af Sam Houston.

I-45 går midt igennem Houston downtown.

Dallas Arboretum

Vi tilbragte formiddagen af vores fridag, Labor Day, i Dallas Arboretum, der er en nydelig botanisk have lidt uden for downtown. Ud over nydelig botanik og vandkunst, var der et område for børn med nybyggertema. Jonathan var dog ikke så oplagt til den slags, så efter en kaffe med fin udsigt til sø og skyline kørte vi hjem til Houston.

Abstrakt drage.

Jonathan leger med vand.

Lille pioneer frilandsmuseum.

Pimp up my car

Anna var ikke helt tryg ved valg af hotel. Døre med fri adgang til parkeringspladsen inviterer til seriemordere. Værelserne var dog pæne og vi blev ikke myrdet. Om morgenen holdt der fpå handicapparkeringen foran vores dør en pimpet "ride". 20" fælge med dæk så tynde som cykeldæk. Som en hestevogn. Kæmpefælgene må have været på tilbud, for da vi skulle køre kom en anden bil trillende med lige så store fælge. I Texas skal man helst have en stor truck, så det er nok noget med, at hvis man ikke har råd til det, så køber man i stedet store fælge. Attitude, tja, kønt, bestemt nej.

Dallas Downtown

Kl. 12:30 sænker president John F. Kennedys limousine farten for at runde hårnålesvinget fra Houston Street til Elm Street. JFK er på charmeoffensiv i Texas efter hårde angreb fra republikanerne. Til trods for den negative stemning i Texaspressen hylder en begejstret folkemængde presidenten og da limousinen passerer Texas School Book Depository, bemærker Texas guvernørens kone: "Mr. President, you can't say Dallas doesn't love you".
Kort efter lyder der tre høje smæld fra hjørnevinduet på sjette sal i boglageret og presidenten synker sammen, limousinen accelererer og en time senere erklæres presidenten officielt for død.

Året efter konkludere Warren-kommisionen, at mordet blev begået på egen hånd af Lee Harvey Oswald. Lee Harvey Oswald affyrer tre skud fra sjette sal, hvoraf to rammer. Lee Harvey Oswald bliver dagen efter mordet selv myrdet af Jack Ruby, der også handler på egen hånd.
Denne simple forklaring tilfredsstiller ikke befolkningen. De mange mystiske omstændigheder og tekniske detaljer lægger i årene efter grund for en bred vifte af konspirationsteorier, fra Castro til mafiaen, og den dag i dag tror hovedparten af amerikanerne på en eller anden form for komplot frem for den simple forklaring fra Warren-kommisionen.

Når det i dag bliver rødt i krydset mellem Elm Street og Houston Street, bliver to krydser midt på vejbanen befolket af turister og på fortorvet bliver der taget billeder af dem. Krydserne markere positionerne hvor kuglerne ramte JFK og er hovedattraktionen i Dallas downtown. På den nærliggende græsskråning, grassy knoll, står konspirationsevangalister og prædker i kor med postkort og souvenirsælgere.
Vi tog de obligatoriske billeder af krydserne og besøgte det udmærkede museum, der er indrettet på den berømte sjette sal i det tidligere skolebogsdepot. Museet gennemgår presidentens karriere og mordet i detaljer. Dog var rekvisitter fra sagen forbløffende fraværende. I hjørnet, hvor Oswald formodes at have stået, var scenen genskabt som man mente den havde set ud på mordtidspunktet, med stabler af skolebogskasser strategisk placeret, så man kunne stå skjult. Selvom hjørnevinduet var afskærmet, var det en underlig fornemmelse at stå og kigge ned på krydserne på Elm street fra nabovinduet.

Ud over JFK havde downtown Dallas ikke så meget at byde på. Vi spurgte en tjener, da vi spiste frokost, om hvad der var at se. Han kunne ikke komme på så meget og snakkede om gamle og bedre tider, hvor der var mange flere mennesker.

Vi kørte derfor ud af downtown og til et nydeligt naturområde, White Rock Park, hvor vi overnattede. Her kunne man gå tur ved en stor sø med udsigt til downtown skyline.

Elm Street. En turist er på vej væk fra krydset, hvor JFK blev fatalt ramt. Texas School Book Depository er bygningen til venstre. Lee Harvey Oswald sad næstøverst i hjørnet mod gadekrydset.

Anna, Jonathan og Søren betragter mordscenen fra Grassy Knoll.

Majken og Jonathan ved det første af de to krydser.

Jonathan på Sixth Floor Museum med audio-guide.

Kvæget bliver ført gennem byen

Om søndagen ville vi til Dallas Downtown, men kørte forinden en tur forbi Stockyards igen. Her fik vi set Texas Longhorns blive hyrdet gennem byen af autentisk udseende frivillige cowboydere til ære for turisterne. Der var mange mennesker, da der skulle være en musikfestival, men vi valgte alligevel at køre videre ind til Dallas centrum.

Cowboydere og deres kvæg.

Hatte skal der til, når man er i Cowtown.

Cowtown Coliseum Rodeo

Efter en god gang Texas barbecue skulle vi til Rodeo i Cowtown Coliseum. Billetpriserne var lidt mystiske. På skiltet ved box office stod der $15 per billet, men vi havde en kupon, så vi fik dem til $10. På billetterne stod der dog $7,5 og på hotellet (efter at vi havde købt billetter) spurgte de, om vi ville have nogle gratis.
Cowtown Coliseum praler med at være stedet, hvor konkurrence-rodeo opstod første gang (i 1930'erne) og der er året rundt rodeo hver fredag og lørdag. Majken, Jonathan og Søren havde tidligere været til det årlige (tre uger lange) rodeo i Houston Livestock and Rodeo i Reliant Stadium, hvor der er plads til 71.500 tilskuere. I Cowtown Coliseum er betydeligt mindre med plads til 3.418 tilskuerpladser. Dette gjorde en stor forskel, da man uanset placering sad meget tæt på begivenhederne i arenaen. Så selv om Houston Rodeo er mere stort anlagt og med flere discipliner, så var Cowtown Rodeo meget mere nærværende.
Rodeoet startede og sluttede med hovedbegivenheden: Bull riding, hvor cowboyderne skal sidde otte sekunder på en vild tyr. Der var et lassodiscipliner hvor en cowboy skulle fange en kalv og herefter snørre dens ben sammen og team roping, hvor to coyboys fanger en lidt større kalv. Der var ridning på vilde heste, barrel racing, hvor cowgirls i fuld gallop skal omkring tre tønder og et par børnediscipliner, hvor en flok børn løb efter og fangede enten en kalv eller et får.
Cowboyderne var denne aften ikke helt så dygtige som dem vi havde set i Houston. I Houston kom vi også en af de sidste dage til nogle af de sidste finaler, men de mindre dygtige eller heldige cowboydere her gjorde det ganske underholdende, da de stort set alle blev smidt af tyrerne og Anna jublede når det lykkedes en kalv at undslippe en hvirvlende lasso.
Alt i alt en fin rodeooplevelse.

Den obligatoriske nationalsang med hatten af og hånden på hjertet.

En cowboy på vej ud af båsen på en vild tyr.

En cowboy er blevet smidt af og klovnene prøver modigt at distrahere tyren.

I midten findes the barrel man. En af rodeoklovnene, der har til rolle at distrahere tyren når en cowboy er faldet af. Denne barrel man leverede også en lind strøm af vittigheder, når der var mindre pauser i showet.

Stockyards

Efter frokost i Billy Bob's Texas gik vi en tur i Stockyards. Her kunne man for $5 få taget sit billede på en ko og længere nede da gaden fangede en John Wayne look-alike banditter. I butikkerne var der et ganske fornuftigt udvalg af cowboyudstyr, så vi fik alle købt hatte, så vi kunne falde lidt ind i gadebilledet.

Texas longhorn.

Pigerne viser deres nye hatte frem.

Majken med rigelig med øl.

Billy Bob's Texas

Efter ankomst i Fort Worth gik vi på Billy Bob's Texas for at spise frokost. Det er en bar, så der var ret tomt omkring middagstid, men man kunne godt fornemme hvordan stemningen ville være med fulde huse. Temaet i baren er cowboy. Diskokuglen er en sadel med stigbøjler og baren har egen arena til tyreridning.
På dansegulvet er en mindre scene, hvor alle, der er noget ved countrymusik har spillet. Der er adskillige gallerier med håndaftryk og autografer fra de bands, der har spillet gennem tiderne. De fleste navne kendte vi ikke, men der var da en del man kendte som f.eks. B.B.King, ZZ-Top (der i øvrigt startede i Houston) og Tina Turner.

Danse gulvet på Billy Bob's. Bemærk disko-"kuglen".

Majken og Jonathan foran skiltet mod Bull Riding arenaen.

Majken, Jonathan og Søren ved barens Bull Riding arena. Bemærk skiltet med "Copenhagen Bull Riders". Copenhagen er et populært snus-mærke.

Hall of fame. Der var mange af den slags vægstykker med aftryk og autografer fra de spillemænd, der har optrådt her gennem tiderne.

Roadtrip til Dallas

I anledning af Labor Day har mange amerikanere fri den første mandag i september. De fleste bruger dagen til at gå på udsalg, der ofte falder sammen med disse fridage. Vi valgte i stedet at køre til Dallas og Fort Worth sammen med Anna.
Lørdag morgen kørte vi derfor alle afsted på I-45, der kører hele vejen fra NASA til Dallas. En tur på ca. 400 km. Vi kørte uden om Dallas og ankom tidlig eftermiddag i Fort Worth Stockyards. Stockyards var i cowboytiden et vigtigt centrum for kvæghandel og cowboytemaet er bevaret som turistattraktion.
I Stockyards bliver der to gange dagligt drevet Texas longhorn kvæg gennem gaderne og i Cowtown Coliseum kan man to gange om ugen opleve rodeo. Vi spiste frokost i den berømte Billy Bob's Texas bar, der blandt andet byder på ægte tyreridning flere gange om ugen.
Efter en tur gennem Stockyards fandt vi et hotel i nærheden med en shuttle ordning, så vi ikke behøvede at køre til Stockyards i bil om aftenen. Efter lidt afslapning ved poolen tog vi tilbage til Stockyards og havde en fin aften med barbecue, rodeo og herefter margaritas.

Jonathan og Anna hyggede sig på bagsædet. Jonathan klarede den lange tur meget fint med hjælp fra Curious George på computeren.

Majken og Chaufføren

Dallas skyline.

San Jacinto Monument

I samme park som USS Texas står det 172,9 meter høje San Jacinto monument. Monumentet, der er bygget fra 1936 til 1939 er et mindesmærke 100 år efter Texas revolutionens afslutning. Kalifornien, New Mexiko og Texas var tidligere en del af Mexiko, men en upopulær Mexikans præsidents nye love starte en række oprør i Mexiko. Den anden oktober 1835 startede det texanske oprør, der endte med at Texas opstod som selvstændig stat året efter. 10 år senere blev Texas en del af de forenede stater.
På toppen af den høje obelisk ses Texasstjernen "Lone Star", der stadig bruges overalt som et symbol på dengang Texas var en uafhængig republik.

Den lille prik for neden er Majken.


Majken på trappen foran monumentet. Inskriptionerne beskriver begivenhederne under Texas revolutionen.

Udsigten fra toppen er ganske flot. Her kan atter konstatere hvor flad Houston er. I billedet ses USS Texas.

I Houston ser man kemisk industri overalt og Pasadena er ingen undtagelse.

Battleship Texas

Efter vores tur i tunnellerne under Houston kørte vi til Pasadena, vor man kan se Battleship Texas.
USS Texas blev søsat 18 maj 1912 og har deltaget i begge verdenskrige, bla. medvirkede det under d-dag. USS Texas er dog noget slidt, men der er til gengæld et større renoveringsarbejde i gang. Sikkert for at gøre skibet fint til dets 100 års fødselsdag.
Vi har tidligere besøgt USS Alabama, der blev bygget under anden verdenskrig og man kan godt se, at USS Texas er lidt mere gammeldags. Herudover var USS Alabama i prima stand og med utroligt mange forskellige ting at se, hvor USS Texas som museum var ret sparsomt. Forhåbentlig noget renovering kan råde lidt bod på, men USS Alabama er vist også en af kronjuvelerne blandt gamle krigsskibe.

Søren foran de forreste kanonbatterier og de kraftige ankerkæder.

Et godt stort ror.

Denne redningsbåd redder nok ikke mange sømænd, men skibet er jo også søsat sammeår som Titanic gik ned.

USS Texas i fuld figur.