Hos Luca og Birgitte

Luca var så venlig at hente os i LAX, Los Angeles store lufthavn. Det var søndag, så den notorisk rædselsfulde L.A.-trafik var ikke slem og vi kom uden problemer hjem til Luca og Birgitte. Luca og Birgitte bor med deres to hunde i et historisk distrikt i Orange County ganske få minutters kørsel fra Disneyland. Husene er i sådan lidt gammel spansk stil og til trods for, at de er lidt gamle og små sammenlignet med Houston-huse, ganske hyggelige. Priserne på huse er også en anden end i Houston. Her koster huse det samme eller mere end i København, hvor prisen i Houston er ca. en femtedel. L.A. er nok lidt mere populær.
Luca og Birgitte var mægtigt gæstfrie og vi hyggede os på terrassen og fik senere vores eget gæsteværelse at sove i. Luca viste rundt i haven, hvor han var ved at bygge på et "poker-shack", med tv og minibar.

Luca og Birgitte med hundene Lucy og Kelvin (der er født i Danmark).

Afsted til Los Angeles

Søndag d. 28 februar sagde vi farvel til vores lejlighed i Las Palmas, kørte til Hobby airport og afleverede vores Kia og satte os i flyveren mod L.A. I Hobby var afgangshallen usædvanlig propfyldt med mennesker. Der var meget lange køer til både checkin og security. Der var lige anløbet et par cruise-skibe til Galveston og de fleste passagerer på disse skibe skulle videre med fly. Vi gruede for at skulle prøves med Jonathans tålmodighed i de lange køer, men heldigvis var der familiekøer i både checkin og security, så vi sprang et helt cruise-skib med rejsende over i køen.
Turen til Los Angeles gik efter planen og bagagen dukkede op med det samme, så det var en god start på ferien.

Alle tre et sted i skyerne over Texas.

Jonathan fik lov til at komme ud i cockpittet efter flytet var landet i L.A. og han fik endda lov at sidde i kaptajnsædet.

Man skulle ellers tro, at det lige var sagen for Jonathan at styre en 737'er, men det var vist et lidt for overvældende ansvar til en to-årig.

Farvel til Las Palmas

Søndag d. 28 februar sagde vi farvel til 1400 El Camino Village Dr., Apt 1212, Houston, TX 77058, vores KIA, pool og sagde hermed også farvel til halvandet års spændende oplevelser i Texas og omegn. Helt farvel til USA var det dog ikke endnu, da der ventede en lang tur rundt i Californien før flyveren gik fra Hobby Airport til Atlanta og herefter Kastrup.

Bilen bliver pakken en sidste gang med kufferter til Californiensturen.

Lejligheden er nu helt tom.

Ingen papirer og nøgler, der ligger og roder på køkken-baren.

Jonathan har vist glemt en plakat på spejlet i hans værelse.

Halvandet års skrald

Vi havde nået at få samlet mange ting sammen på de halvandet år vi boede i Las Palmas. Mange af pap-kasserne var gemt i garagen til når vi en gang skulle pakke til hjemtransport, men vi fik ikke brug for så mange af dem. Resten skulle smides ud og det endte med, at vi næsten fyldte en halv container med papkasser og andet affald.

Pap fra garagen.

Container halvfuld af pap og andet skrot samlet sammen på 18-19 måneder.

Flyttekaos

At flytte er hårdt arbejde. Vi har i den tid vi har boet i Houston været påpasselig med ikke at købe alt for mange ting, især ikke store ting. Alligevel bliver man overrasket over hvor mange ting, man kan nå at skrabe sammen på halvandet år. F.eks. kom Majken til at købe fem par sko til sig selv til jul. Det har også været svært ikke at lade sig friste, når de fleste ting koster 30% - 70% mindre end i Danmark. Som at være på konstant udsalg.
Selvom vi ikke havde købt ting overhovedet, havde det stadig været et stort arbejde at pakke et helt hus ned. Der skal vurderes om hver lille ting skal i en af fem kategorier: Smides ud, gives væk, sendes med skib, opbevares i Houston til vi kommer retur fra Californien eller tages med til Californien.

Majken og jonathans sko med mere.

Vi besluttede at tage Jonathans motorcykel med, men give bilen bort. Her kører Jonathan en sidste tur på den delvist adskilte motorcykel.

Nogle af vores kasser, der gik med skib.

Jonathans sidste skoledag

Fredag den 26/2 havde Jonathan sidste skoledag i Gloria Dei. Miss Dawn viste et slideshow med billeder af Jonathan og Jonathan delte slikposer ud. Det virkede ikke som om han forstod, at det var sidste dag han skulle være det sted, hvor han det sidste halvandet år har tilbragt mange mange timer. Han syntes vist bare, at det var sjovt, at far og mor var nede i "school" og kom og hentede ham så tidligt.

Miss Dawn Petersen viser billeder af Jonathan.

Farvel-hugs på skift.

Det var vist lidt overvældende for Jonathan med alle de kram, så han ville gerne lige kramme mor også.

Jonathan deler slik ud til alle hans klassekammerater.

Sidste køretur

Jonathan kører en sidste køretur i sin bil inden vi gav den bort til børnehaven. Det er lidt hjerteskærende, at give hans legetøj bort, som han stadig leger med, men vi havde ikke fantasi til hvor vi skulle gøre af det hele i Danmark.

Afskedsfest hos Wayne

Majken havde inviteret sine kolleger til afskedsfest, men da vi ikke vidste om vores lejlighed kunne rumme alle, der måtte dukke op og der i øvrigt var et værre flytte rod, tilbød Wayne at lægge hus til. Vi sørgede for mad fra en Mexikansk restaurant og rigeligt med øl. Det var dog ikke hele Topsoe Inc, der dukkede op, men de fleste af dem, vi har været hjemme hos dukke op. Heriblandt, Niels og Susanna, Jeff, Jennifer og Kylie, Brian, George, Mary og naturligvis Wayne.
Niels og Susanna skulle til bridge senere på aftenen, men de sidste gik sent, så det var en fin fest.

Niels og Wayne.

Kylie og Jonathan.

Brian, Susanna og Jeff.

Jennifer.

Jonathans nye cykel

Da vi under Mardi Gras i Galveston var i Walmart, fandt vi en cykel til Jonathan i den helt rigtige størrelse. Jonathan blev mægtig glad for den, men selvom der støttehjul og han godt kan nå pedalerne, så er han vist lidt bange for at køre på den, så han foretrækker at gå og trække den. Vi er dog sikker på, at han er glad for den, for en nat blev vi vækket af, at han lå og græd i søvne og råbte "mine dydar" (min cykel). Vi fik ham vækket og vist ham, at det bare var noget han havde drømt og at der der ikke var nogen, der havde taget hans nye cykel.

Jonathan med "dydar" ved vores lille strand i Las Palmas.

Østersgilde hos George

Fredag den 19'ende var vi blevet inviteret til østersgilde hos Majkens kollega, George. George havde købt en hel sæk østers (ca. 300 styks) på havnen til bare $30, så nu manglede han bare nogen til at spise dem. George er fra Long Island, New York og havde nogle New Yorker venner på besøg. Det er ganske utroligt at høre på, når sådan en flok New Yorkere er sammen, for de bander og svovler som sømænd, hvor Texanere godt nok taler meget drævent og landligt, men faktisk rimelig frit for profaniteter.
Festen hos George var niveauet mere amerikaner-kaotisk end vi er vandt til. Teenagerne spillede Wii i stuen, nogen video-skypede med nogle andre New Yorkere og nogen stod i haven og grillede. "Et galehus" kaldte Majken det, men det var ganske hyggeligt at sidde ved bålet i forhaven og spise røgede østers.

Valentine's Day

Søndag den 14'ende februar var det Valentine's day. I Jonathans school havde de lavet Valentine's kort til soldater og om fredagen skulle de give hinanden Valentinsgaver til hinanden i store hjerter de havde lavet til formålet. Hjerterne lignede lidt store julehjerter som man kender det i Danmark, hvilket forklare, at Majkens kolleger ved juletid bemærkede, at det var tidligt hun havde hængt Valentinshjerter op. Det bruger man åbenbart ikke til jul her.
Vi vidste ikke helt, hvad der blev forventet, at man skulle putte i hjerterne. Vi spurgte den miss Romy, der er den ene af Jonathans lærerinder, men hun kommer fra Chile og kendte heller ikke så meget til traditionen. Vi endte med at lave et hjemmelavet Valentinskort til alle børnene, men de andre forældre havde købt gaver i form af slik, blyanter og lignende. I det mindste var vores hjemmelavet.
Søndag, valentins dag, fik vi besøg af Majkens kolega, Anna, der boede her i Las Palmas i sommers. Hun var på besøg i et anlæg i Port Arthur, men kom om søndagen forbi Houston for at hilse på os. Det blev til et par øl, hjerteschokolade og et besøg på en kinesisk buffet inden Anna skulle tilbage til Port Arthur.

Jonathans valentinskort til børnene i hans klasse.

Knights of Momus Parade

Til Mardi Gras i Galveston var vi, efter en karnevalspause i Walmart, tilbage for at se Knight of Momus krew parade. Vi stod nær hvor paraden startede på sydkysten af Galveston, hvor det var blevet temmelig koldt efter at solen var gået ned. Knights of Momus har marcheret ved Galveston Mardi Gras siden 1871 og er vokset til den største af paraderne. Paraden bestod primært af hornorkestre og "floats", der er udsmykkede vogne, hvorfra perlekæde bliver kastet i grams. Atter en gang fik vi en frygtelig masse kæder, så nu mangler vi bare en skattekiste og et sørøverkort.

Et af de mange hornorkestre.

Perler smides fra en float.

Majkens høst ved denne parade.

Vores samlede høst af Mardi Gras perlekæder.

Mardi Gras i Galveston

Mardi Gras (fede tirsdag) er en fastelavnsfestival, der blev indført af franske nybyggere i slutningen af 16-hundredetallet i de franske territorier i Nordmarika (i dag staterne Mississippi, Alabama og Louisiana). I New Orleans er det årets hovedbegivenhed, der tiltrækker mange hundrede tusinde besøgende til den løsslupne karnevalsstemning. Vi overvejede at køre til New Orleans, men besluttede, at det ville være for lang en tur med Jonathan, der nok også ville blive for overvældet af karnevalkaoset.
I stedet kørte i til Galveston, hvor der har været afholdt Mardi Gras i over hundrede år. Et af koncepterne i Mardi Gras er, at udklædte deltagere kaster perlekæder i grams til folket. I Galveston blev der bestemt ikke sparet på perlerne. Fra balkoner langst turistgaden "The Strand" blev der i timevis kastet perler til den jublende pøbel og tilsvarende fra vogne "Floats" i adskillige lange parader. Vi blandede os med pøblen og endte med kilovis af perler. Der skulle efter sigende være flere hundrede tusinde deltagere og besøgende til Galveston Mardi Gras, så der må have været blevet kastet hundrede tusinder af kæder.

Jonathan har fået fat i maske og cigar.

Marcherende band i en af paraderne.

Pøblen tigger perlekæder.

En deltager smider en perlekæde til pøblen.

Super Bowl XLIV

Søndag den 7'ende februar blev der afholdt den største årlige sportsbegivenhed i USA, Super Bowl, mesterskabsfinalen i amerikansk fodbold.
Vi havde denne dag inviteret vores japanske og tyske naboer til frokost og farvelfest, men de tog dog hjem før kampen startede hen på aftenen.
Kampen, der blev spillet i Miami, var mellem New Orleans Saints og Indianapolis Colts og blev den mest sete tv-begivenhed i USAs historie med estimeret 153 millioner seere. De mange seere ved Super Bowl sender reklameprisen helt i top, så 30 sekunders reklame koster næsten 15 millioner kroner.
Vi holdt med New Orleans, der også endte med at vinde 31 - 17. De fleste amerikanere holdt nok også med New Orleans, da denne by har ekstra sympati på grund af orkanen Katrina i 2005 og de mange, der søgte ly i netop New Orleans fodboldstation. Vores vagt i Las Palmas var en af dem, så han var naturligvis glad over sejren.
I New Orleans var der i forvejen fest, da deres store karneval, Mardi Gras, så småt var begyndt, så jubelen på Bourbon Street ville ingen ende tage, da New Orleans vandt.
Vores aften endte meget uheldigt med, at Jonathan, under ikke helt klare omstændigheder, faldt og fik slået en lang flænge i panden. Vi besluttede, at et besøg på skadestuen nok ikke ville gavne sagen og blot være synd for Jonathan, så vi tog i stedet på apoteket og fik et stort udvalg af plastre, så vi kunne lukke flængen så pænt som muligt. Han kommer dog nok til at få et ar, som vi jo kan kalde Super Bowl 44 aret.

Vores (thai)-tyske og japanske naboer på besøg.

Søren, Majken og Jonathan ser Super Bowl fra sofaen.

Cockrell Butterfly Center

Denne lørdag var vi i Cockrell Butterfly Center sammen med Eddie, Agata og Mila. Sommerfuglecenteret ligger i naturhistorisk museum og har, foruden en udstilling om insekter, et stort sommerfugle-voliere. Her gik man rundt i en tropisk jungle med flotte sommerfugle i alle farver flaksende omkring. Selve udstillingen var også ganske interessant. Her kunne man blandt andet se et bredt udvalg af kommerciel insektmad, dvs. insekter på dåse, klar til at sætte tænderne i.
Da vi havde fået sommerfugle nok, spiste vi buffet på Golden Corral og sluttede af med kaffe hjemme hos Eddie og Agata.

Utrolige guldfarvede pupper. Der var også en fin skarabæ-samling. Disse biller ligner nærmest ædelstene.

Sommerfugl på sten.

Endnu en sommerfugl.

Sommerfuglene blev fodret i fade med en særlig svamp i, som de kunne suge sukkervand fra.