Wayne inviterede os til Thanksgivingsmiddag om lørdagen (to dage efter selve thanksgiving). Hans bror, mor og yngste søn var der også, og moderen havde endda købt en gingerbread småkage til Jonathan, hun var en mægtig sød og meget snakkende dame.
Wayne havde lavet oceaner af mad, der var en hel kalkun, en kæmpe skinke, et helt oksebryststykke, samt salat, kartoffelfad og et helt fad med stuffing (der kan ikke være nok inde i kalkunen). Der var mad til en hel hær, Wayne fortalte senere at vi nok havde spist en tiendedel af det.
Vi havde nok forventet at vi alle syv ville sætte os til bords sammen, men sådan var det ikke. Waynes bror og søn satte sig ind i sofaen og spiste mens de så fodbold. Fra vi kom kl. 14 til vi tog hjem ved 20-tiden, var de kun til stede sammenlagt en halv time. Det er begyndt at gå op for os, at vi danskere er bedre til at "hygge" end amerikanerne, men de ville sikkert føle sig frygteligt indespærret ved et typisk dansk middagsselskab. Den amerikanske, eller i hvert fald texanske, stil for sociale sammenkomster er, at man "hænger ud" hos hinanden. Dvs. at man slapper af som man ville gøre hjemme hos sig selv og ser lidt fjernsynet, tøffer ud i køleskabet og finder en Bud-Lite og snakker med dem man tilfældigt støder på under disse aktiviteter. Det er også meget almindeligt at naboer kommer forbi på meget uformelle korte visit og går igen. Amerikanerne ville nok føle det meget anstrengende at skulle tvinges til at sidde til bords i flere timer.
lørdag den 28. november 2009
fredag den 27. november 2009
Jonathan på skadestuen
Black Friday, dagen efter Thanksgiving, er den største shoppingdag i USA. Der er køtilbud kl. 5 om morgenen selv i supermarkederne, og folk går helt amok. Tragisk nok var der sidste år en ansat i Walmart som blev trampet ihjel af horder af mennesker som maste sig gennem barrikaderne, det siger noget om hvor vildt det er.
Majken havde egentlig tænkt sig at våge skindet og bruge black friday på tilbudsjagt i det lokale butikscenter, bare for at opleve det. Det blev der dog ikke noget af, for Jonathan fik en infektion og så måtte vi en tur på skadestuen.
Jonathan fik antibiotika, men lægen ville sikre sig, at Jonathan ikke havde blærebetændelse og skulle derfor bruge en urinprøve. Jonathan kan ikke tisse på kommando endnu, så den stakkels dreng fik et kateter sat op. Det gjorde næsten lige så ondt på os at skulle holde ham fast, men han tog det pænt.
Jonathan og Majken på skadestuen mens vi venter på lægen.
Majken havde egentlig tænkt sig at våge skindet og bruge black friday på tilbudsjagt i det lokale butikscenter, bare for at opleve det. Det blev der dog ikke noget af, for Jonathan fik en infektion og så måtte vi en tur på skadestuen.
Jonathan fik antibiotika, men lægen ville sikre sig, at Jonathan ikke havde blærebetændelse og skulle derfor bruge en urinprøve. Jonathan kan ikke tisse på kommando endnu, så den stakkels dreng fik et kateter sat op. Det gjorde næsten lige så ondt på os at skulle holde ham fast, men han tog det pænt.
Jonathan og Majken på skadestuen mens vi venter på lægen.
torsdag den 26. november 2009
Thanksgiving hos Eddie og Agata
Thanksgiving er mere hellig end julen for amerikanerne, så vi var meget taknemmelige over at blive inviteret til Thanksgiving Dinner hos Eddie og Agata. Pietr og Katarina med deres to børn var der også, så børnene underholdte sig selv og de voksne havde tid til at sidde ned ved bordet og nyde maden.
Vores fordomme om Thanksgiving blev gjort til skamme, kalkunen var slet ikke tør og bordbønnen var uformel og ganske kort.
Det var en rigtig hyggelig aften, både for voksne og børn.
Vores fordomme om Thanksgiving blev gjort til skamme, kalkunen var slet ikke tør og bordbønnen var uformel og ganske kort.
Det var en rigtig hyggelig aften, både for voksne og børn.
Kalkunen bliver skåret for (dette er efter sigende en meget lille kalkun på kun 13 lbs)
Efter adskillige forsøg lykkedes det at få taget et fællesbillede hvor ingen af ungerne er ved at stikke af. Fra venstre er det Isa, Pietr, Agata, Katarina, Adam, Eddie, Mila, Søren, Majken og Jonathan.
Thanksgiving Parade
På Thanksgiving dag, torsdag d. 26 november, stod vi tidligt op for at se H-E-B parade i downtown Houston. H-E-B er en populær supermarkedskæde i Texas, der har sponsoreret thanksgivingparaden i 60 år.
Der var adskillige optog med oppustelige figurer i snor, ligesom man har set det på film. Det så sjovt ud da de kantede sig vej mellem skyskraberne.
Jonathan var også godt underholdt, selvom han synes traktoren som trak julemandens paradevogn var mere spændende end julemanden selv.
Der var adskillige optog med oppustelige figurer i snor, ligesom man har set det på film. Det så sjovt ud da de kantede sig vej mellem skyskraberne.
Jonathan var også godt underholdt, selvom han synes traktoren som trak julemandens paradevogn var mere spændende end julemanden selv.
En oppustelig Lyserød Panter kanter sig frem mellem skyskabere,
Enhver Thanksgivingparade skal selvfølgelig have en kalkun
Den oppustelige frø med solbriller på var ret sej
Jonathan var godt underholdt under hele optoget, selv fejemaskinerne som ryddede op efter paraden var han betaget af.
tirsdag den 17. november 2009
Thanks Giving Picnic i Gloria Dei
Tirsdagen en uge før Thanks Giving, hvade Jonathans daycare klasse arrangeret en health food frokostpicnic, hvor forældrene bidrog med f.eks. æbler eller små sandwitches. Forældrene var inviteret til at komme i frokostpausen og der mødte da også en lille håndfuld forældre med adgangskort dinglende.
Vi fandt ud af, at standarden for eksemplarisk healthy food inkluderer peanutbuttermadder, toastbrød, juice og yoghurt, så vi var ikke helt imponeret af healthy food standarden. Relativt til børnenes daglige frokost, der typisk er pizza, burgere, macaroni cheese eller lignende, så var det da bestemt healthy food.
Vi fandt ud af, at standarden for eksemplarisk healthy food inkluderer peanutbuttermadder, toastbrød, juice og yoghurt, så vi var ikke helt imponeret af healthy food standarden. Relativt til børnenes daglige frokost, der typisk er pizza, burgere, macaroni cheese eller lignende, så var det da bestemt healthy food.
Forældre sidder og kigger på at deres børn spiser. Det var lidt uklart om der ville være mad til forældrene, men der blev dog tryllet nogle sandwitches frem på et tidspunkt.
søndag den 15. november 2009
Lahna's Fødselsdag
Søndag den 15/11 var vi til Lahnas tre års fødselsdag. Lahna går i Jonathans klasse og havde inviteret Jonathan til fødselsdagsfest i Jump N Jungle. Herovre er det ikke så almindeligt at invitere gæster hjem, og slet ikke en flok toddlere. Fordelen ved at afholde børnefødselsdag i et legeland i stedet for hjemme i eget hus er selvfølgelig, at forældrene slipper for en masse bøvl og ungerne er også godt tilfredse med at være i legeland et par timer.
Hvad denne slags fødselsdage mangler er dog lidt personlighed. Efter en time til halvandens leg i hoppeborg var der pizza og lagkage i det tilstødende lokale. Det der for os virkede lidt mærkeligt var, at der var helt stille. Børnene fik hand sanitizer på at sat ved børnebordet og spiste godt sultne deres pizza, mens forældrene sad ved nogle bænke langs væggen og betragtede børnene og ikke helt vidste hvad de skulle gøre af sig selv. En af forældrene havde en bærbar computer med og spurgte den unge ansatte om hoppeborgen havde trådløst internet. Det havde den ikke, men han sad aligevel fordybet i sin computer. Efter pizza og lagkage var der gaveudpakning, hvor gave og giver blev noteret på en liste. Umiddelbart efter gaveudpakning var det hele slut og vi kørte alle hvert til sit. Børnene havde haft det sjovt, men vi havde mest følt os som tilskuere og havdle slet ikke fået snakket med de andre forældre.
Hvad denne slags fødselsdage mangler er dog lidt personlighed. Efter en time til halvandens leg i hoppeborg var der pizza og lagkage i det tilstødende lokale. Det der for os virkede lidt mærkeligt var, at der var helt stille. Børnene fik hand sanitizer på at sat ved børnebordet og spiste godt sultne deres pizza, mens forældrene sad ved nogle bænke langs væggen og betragtede børnene og ikke helt vidste hvad de skulle gøre af sig selv. En af forældrene havde en bærbar computer med og spurgte den unge ansatte om hoppeborgen havde trådløst internet. Det havde den ikke, men han sad aligevel fordybet i sin computer. Efter pizza og lagkage var der gaveudpakning, hvor gave og giver blev noteret på en liste. Umiddelbart efter gaveudpakning var det hele slut og vi kørte alle hvert til sit. Børnene havde haft det sjovt, men vi havde mest følt os som tilskuere og havdle slet ikke fået snakket med de andre forældre.
Jonathan på vej ned af en oppustelig rutchebane.
Børnene indtager pizza ved langbords.
Lahna får serveret den mægtigt fine Curious George (Peter Pedal) lagkage til lyseudpustning.
Lahna åbner gaver med moren, mens faderen filmer og den ansatte holder styr på bogholderiet.
lørdag den 14. november 2009
Disney on Ice
Lørdag d. 14/11 var vi i Reliant Stadium for at se Disney On Ice. Reliant, der er kæmpestort, var skærmet af til en tredjedel, hvor der til gengæld var godt fyldt op med jublende børn og deres forældre.
Disney On Ice har eksisteret siden 1981 og er et skøjteshow, hvor alle de kendte Disney figurer opfører skøjteparader og miniudgaver af deres originalhistorier. Ved dette show var det svært at komme i tanke om nogle kendte Disney figurer, der ikke var med.
Jonathan var godt underholdt, især da klovnefisken Nemo fra Disney/Pixars "Finding Nemo" kom skøjtende.
Disney On Ice har eksisteret siden 1981 og er et skøjteshow, hvor alle de kendte Disney figurer opfører skøjteparader og miniudgaver af deres originalhistorier. Ved dette show var det svært at komme i tanke om nogle kendte Disney figurer, der ikke var med.
Jonathan var godt underholdt, især da klovnefisken Nemo fra Disney/Pixars "Finding Nemo" kom skøjtende.
Ånden fra Alladin har multipliceret sig selv og laver en stor propel.
Klovnefisk og hajer fra "Finding Nemo". Den store haj havde to skøjteløbere indeni. Det må kræve lidt koordination.
Parade med de mest klassiske figurer i spidsen.
Sovestilling for viderekomne
Jonathan foretrækker stadig at sove på gulvet frem for sengen. Ofte i sovestillinger, der ike umiddelbart synes magelige. Her en slags "bedestilling", hvor kun hovedet er begravet i dynen.
søndag den 8. november 2009
Texas Renaissance Festival
Efter et par timers kørsel ad I45 og herefter på landevej mellem ranches og småbyer ankom vi til Todd Mission, hvor Texas Renaissance Festival hvert år bliver afholdt. Renaissancefestivallen afholdes hvert år i hver weekend fra midt i oktober til sidst i november og har eksisteret siden 1974. Vi havde forestilles os en mark med nogle telte, nogle få udklædte og et par happenings, men stedet var ret stort, omkring 220.000 kvm, fyldt med permanente arenaer og boder og skulle være verdens største af sin slags med omkring en halv million besøgende hvert år.
Ved indgangen kunne man leje dragter, hvilket vi dog ikke gjorde, men vi havde indtryk af, at rigtig mange af de besøgende benyttede lejligheden til at skeje ud og bruge en weekend på at gå rundt i 15-hundrede tals klæder.
Renaissancetiden blev tolket ret frit og vi havde indtryk af, at det betød alt ældre end Columbus, så vi så både romere og græske fabeldyr, men primært var temaet dog sen-middelalderen.
Vi brugte med af alt tiden på at gå rundt og kigge på alle de skøre mennesker og fik ikke set så nogen af de mange forestillinger. Jonathan og Majken fik dog reddet en tur på afrikansk elefant, hvilket jo ikke er noget man prøver hver dag.
Ved indgangen kunne man leje dragter, hvilket vi dog ikke gjorde, men vi havde indtryk af, at rigtig mange af de besøgende benyttede lejligheden til at skeje ud og bruge en weekend på at gå rundt i 15-hundrede tals klæder.
Renaissancetiden blev tolket ret frit og vi havde indtryk af, at det betød alt ældre end Columbus, så vi så både romere og græske fabeldyr, men primært var temaet dog sen-middelalderen.
Vi brugte med af alt tiden på at gå rundt og kigge på alle de skøre mennesker og fik ikke set så nogen af de mange forestillinger. Jonathan og Majken fik dog reddet en tur på afrikansk elefant, hvilket jo ikke er noget man prøver hver dag.
Flere billeder fra festivallen.
En lang parade starter anført af en stor sort ridder med et meget langt sværd.
En klassisk gøglerbod. Manden råber rutineret fornærmelser efter folk og for et par dollar kan man købe en håndfuld tomater til at kaste i hovedet på ham. I boden ved siden af sad en rapkæftet kvinde på et bræt over en balje med vand. Ingen havde kunne ramme udløserknappen i lang tid og man tvivlede på om den overhovedet virkede. En ung mand blev provokeret nok til at købe en hel spand med bolde og utroligt nok ramte han plet ved første kast, så kvinden røg plask ned i det formentlig kolde vand. Ganske fin klassisk underholdning.
Jonathan holder godt fast under elefantrideturen. Han synes vist, at det er lidt farligt.
Typisk eksempel på de skøre folk, der tiltrækkes sådan en festival. Manden har sikkert et kedeligt kontorjob til hverdag og glæder sig til at han hvert år kan få lov at gå rundt i orange tøj og ryge pibe med en potteplante på hovdedet.
Efterår på I45
Efter Medieval Times showet lørdag aften kørte vi til Corsicana syd for Dallas for at tage lidt af køretiden dagen efter, når vi skulle videre til Texas Renaissance Festiaval i Todd Mission. Vi overnattede på et glimrende Comfort Inn og kørte sydpå fra morgenstunden.
Selv om temperaturen her i starten af november ikke er kommet meget under de 25C, har nogle af træerne i Texas alligevel besluttet sig for at smide bladene. Hovedvejen I45 mellem Dallas og Houston er faktisk ganske køn og især på en tid af året, hvor farverne er skiftet lidt og det hele ikke er så afsvedent.
Selv om temperaturen her i starten af november ikke er kommet meget under de 25C, har nogle af træerne i Texas alligevel besluttet sig for at smide bladene. Hovedvejen I45 mellem Dallas og Houston er faktisk ganske køn og især på en tid af året, hvor farverne er skiftet lidt og det hele ikke er så afsvedent.
lørdag den 7. november 2009
Medieval Times
Om aftenen samme dag som vi havde været til NASCAR løb, tog vi på Medieval Times. Medieval Times er en koncept-restaurant, hvor man for et par timer bliver sendt tilbage i tiden til den mørke middelalder.
Når man kører af motorvejen lige i udkanten af Dallas downtown, ligger der pludselig et slot i bedste tegneseriestil med vindebro og det hele.
Når man træder ind i slottet, som inviteret adel, får man tildelt krone og bordnummer og bliver vist ind til den store slotsforhal. Her kunne man før middagen underholdes med at blive slået til ridder, besøge torturkammeret, drikke øl i kæmpekrus og anden form for underholding.
Dørerne til gildesalen bliver så slået op og man bliver ledt ind i et stort rum med bænke i flere niveauer, der omgiver en stor arena med sandbund. Vi havde bestilt billetter over internettet og var her blevet gratis opgraderet til "Royalty", hvilket betød lidt bedre placering og et par gimmicks i for af en dvd , heppebanner og lignende.
Som en del af konceptet, er der intet bestik, da man ikke brugte den slags i riddertiden. I stedet spises al maden med fingrene. Menuen bestod af suppe i tinkop, en halv kylling, spareribs og en halv kartoffel. Kød til kartoffel-ratioen var temmelig stor, men sådan er det jo ofte herovre og især spareribsne smagte ganske fint. Maden blev naturligvis serveret af middelalderligt klædte tjenere og tjenstepiger og i der blev i det hele taget gjort meget ud af at holde konceptet så gennemført som muligt.
Selve forestillingen var en forholdsvis banal historie om en kongesøn, der bliver kidnappet af den onde ridder, og en tournering, der ender i kamp , hvor kongesønnen bliver befriet. Det imponerende var udførelsen. Ridderne til hest var ganske imponerende til tourneringsdisciplinerne og det var ganske dramatisk når de kom ridden med lange lanser, der splindredes på modstanderens skjold. Kampene på gulvet var også meget energiske og det fløj omkring med gnister, når de mange forskellige våben stødte hårdt mod hinanden.
Oven i dette var stemningen blandt publikum ganske høj. Det var så snedigt indrettet, at salen var opdelt i sektioner med forskellige farver, der passede til de udleverede kroner. Hver sektion fik så en ridder at heppe på og det gav en fantastisk stemning under tourneringen. Især i vores lejer, da vores sort-hvide ridder vandt tourneringen og befriede kongesønnen i et drabeligt slag.
En koncept-oplevelse som denne kan ikke undgå at være lidt plat på mange punkter, men det blev gjort helt til skamme af riddernes ret imponerende kampe og den gode stemning blandt publikum. Absolut en type teater-restaurant vi vil se om der ikke findes flere af. Lokalt er der en lille restaurant, der har et "Murder-by-chocolate"-koncept, hvor hver gæst får en rolle i et mordmysterium i Agatha Cristie stil. Det kan være, at vi skulle prøve det en gang.
Når man kører af motorvejen lige i udkanten af Dallas downtown, ligger der pludselig et slot i bedste tegneseriestil med vindebro og det hele.
Når man træder ind i slottet, som inviteret adel, får man tildelt krone og bordnummer og bliver vist ind til den store slotsforhal. Her kunne man før middagen underholdes med at blive slået til ridder, besøge torturkammeret, drikke øl i kæmpekrus og anden form for underholding.
Dørerne til gildesalen bliver så slået op og man bliver ledt ind i et stort rum med bænke i flere niveauer, der omgiver en stor arena med sandbund. Vi havde bestilt billetter over internettet og var her blevet gratis opgraderet til "Royalty", hvilket betød lidt bedre placering og et par gimmicks i for af en dvd , heppebanner og lignende.
Som en del af konceptet, er der intet bestik, da man ikke brugte den slags i riddertiden. I stedet spises al maden med fingrene. Menuen bestod af suppe i tinkop, en halv kylling, spareribs og en halv kartoffel. Kød til kartoffel-ratioen var temmelig stor, men sådan er det jo ofte herovre og især spareribsne smagte ganske fint. Maden blev naturligvis serveret af middelalderligt klædte tjenere og tjenstepiger og i der blev i det hele taget gjort meget ud af at holde konceptet så gennemført som muligt.
Selve forestillingen var en forholdsvis banal historie om en kongesøn, der bliver kidnappet af den onde ridder, og en tournering, der ender i kamp , hvor kongesønnen bliver befriet. Det imponerende var udførelsen. Ridderne til hest var ganske imponerende til tourneringsdisciplinerne og det var ganske dramatisk når de kom ridden med lange lanser, der splindredes på modstanderens skjold. Kampene på gulvet var også meget energiske og det fløj omkring med gnister, når de mange forskellige våben stødte hårdt mod hinanden.
Oven i dette var stemningen blandt publikum ganske høj. Det var så snedigt indrettet, at salen var opdelt i sektioner med forskellige farver, der passede til de udleverede kroner. Hver sektion fik så en ridder at heppe på og det gav en fantastisk stemning under tourneringen. Især i vores lejer, da vores sort-hvide ridder vandt tourneringen og befriede kongesønnen i et drabeligt slag.
En koncept-oplevelse som denne kan ikke undgå at være lidt plat på mange punkter, men det blev gjort helt til skamme af riddernes ret imponerende kampe og den gode stemning blandt publikum. Absolut en type teater-restaurant vi vil se om der ikke findes flere af. Lokalt er der en lille restaurant, der har et "Murder-by-chocolate"-koncept, hvor hver gæst får en rolle i et mordmysterium i Agatha Cristie stil. Det kan være, at vi skulle prøve det en gang.
Ridderborgen midt i Dallas centrum.
Æv, Sørens krone var vist blevet samlet for stramt.
Enhver god cowboy satte naturligvis kronen på sin hat.
Spisesalen med arenaen forest. På væggen ses forskellige våben som blev benyttet flittigt, når en ridder blev afvæbnet i kamp.
En ridder med lanse i fuld rustning.
Vores helt. Den sort-hvide ridder.
Jonathan var faldt i søvn i bilen inden vi ankom og blev fragtet sovende ind i slottet i klapvogn. Han vågnede først inde i spisesalen. Det må have været lidt af en absurd drøm at vågne midt i et galehus fyldt med falke, der fløj rundt over hovedet, rustningklædte riddere på heste og råbende folk med kroner på hovedet. Jonathan var dog meget betaget af alt dramaet.
Nascar
Lørdag morgen den 7/11 kørte vi fra vores (lidt usle) motel til Texas Motor Speedway, der ligger lidt nord for Fort Worth for at se et NASCAR løb . Sådan et racerstadion er stort, meget stort. På Texas Motor Speedway er der 191.122 siddepladser, og den lidt elipseformede bane er 2,4 km lang, så det tager lang tid at gå rundt på stadion og finde sin plads.
Vi skulle se den lidt mindre liga "Nationwide Series O’Reilly Challenge", der typisk holdes dagen før hovedligaen: "Sprint Cup". I Nationwide serien har bilerne lidt færre hestekræfter, "kun" 650-700 hk, hvor de i Sprint Cup har 850. Til sammenligning har formel-1 biler 780 hk, men disse vejer under det halve af NASCAR biler, men der er altså tale om lige så kraftige motorer som i formel-1.
Løbet går ud på at gennemføre 200 omgange af den 2,4 km lange bane hurtigst. Hver runde tager i Nationwide serien ca. 30 sekunder, så der bliver kørt stærkt. Løbet tager dog et par timer, da det bliver afbrudt af gult flag, som signalerer, at der ligger bilrester på kørebanen. Ved gult flag kører en "pace car" ud af pit og det er ikke tillladt at overhale før pace car er kørt tilbage i pit. Bilerne skal undervejs i løbet også i pit, men det går ganske raskt. Det tager få sekunder at fylde oktan 98 på og skifte alle hjul.
Vi havde hørt, at det var forholdsvis larmende, så vi havde taget godt med ørepropper med og høreværn til Jonathan og dem fik vi brug for. Det er en ørerivende larm, når 20-30 biler kører forbi med flere hundrede kilometer i timen og vi var overrasket over hvor tæt vi sad på kørebanen. For Jonathan blev det lidt for meget og vi måtte gå en tid ud bagved stadion, hvor der er det sædvanlige cirkus af boder.
Løbet blev vundet af den overlegne nummer 18, kørt af Kyle Busch. Den 24 racerkører fra Las Vegas var i spidsen i stort set hele løbet, hvilket han vist havde været store dele af sæsonen. Næsten lidt kedeligt.
Efter løbet kunne man komme ned at gå på banen ved pit, men vi nåede ikke at finde ud af hvor denne rundvisning startede før det var for sent.
Vi kørte derfra og fandt ved et tilfælde et nydeligt sted i en rig forstad mellem Fort Worth og Dallas, hvor der var et ganske hyggeligt og velplejet downtown. Her fik vi kaffe og så lidt på butikker inden vi kørte til dagens andet højdepunkt Medieval Times.
Vi skulle se den lidt mindre liga "Nationwide Series O’Reilly Challenge", der typisk holdes dagen før hovedligaen: "Sprint Cup". I Nationwide serien har bilerne lidt færre hestekræfter, "kun" 650-700 hk, hvor de i Sprint Cup har 850. Til sammenligning har formel-1 biler 780 hk, men disse vejer under det halve af NASCAR biler, men der er altså tale om lige så kraftige motorer som i formel-1.
Løbet går ud på at gennemføre 200 omgange af den 2,4 km lange bane hurtigst. Hver runde tager i Nationwide serien ca. 30 sekunder, så der bliver kørt stærkt. Løbet tager dog et par timer, da det bliver afbrudt af gult flag, som signalerer, at der ligger bilrester på kørebanen. Ved gult flag kører en "pace car" ud af pit og det er ikke tillladt at overhale før pace car er kørt tilbage i pit. Bilerne skal undervejs i løbet også i pit, men det går ganske raskt. Det tager få sekunder at fylde oktan 98 på og skifte alle hjul.
Vi havde hørt, at det var forholdsvis larmende, så vi havde taget godt med ørepropper med og høreværn til Jonathan og dem fik vi brug for. Det er en ørerivende larm, når 20-30 biler kører forbi med flere hundrede kilometer i timen og vi var overrasket over hvor tæt vi sad på kørebanen. For Jonathan blev det lidt for meget og vi måtte gå en tid ud bagved stadion, hvor der er det sædvanlige cirkus af boder.
Løbet blev vundet af den overlegne nummer 18, kørt af Kyle Busch. Den 24 racerkører fra Las Vegas var i spidsen i stort set hele løbet, hvilket han vist havde været store dele af sæsonen. Næsten lidt kedeligt.
Efter løbet kunne man komme ned at gå på banen ved pit, men vi nåede ikke at finde ud af hvor denne rundvisning startede før det var for sent.
Vi kørte derfra og fandt ved et tilfælde et nydeligt sted i en rig forstad mellem Fort Worth og Dallas, hvor der var et ganske hyggeligt og velplejet downtown. Her fik vi kaffe og så lidt på butikker inden vi kørte til dagens andet højdepunkt Medieval Times.
Jonathan med høreværn foran en NASCAR racer.
På dette klip kan man fornemme hvor hurtigt bilerne kørte.
Her bliver en bil tanket op og får skiftet hjul i løbet af et par sekunder.
Et felt biler kommer rundt i svinget.
søndag den 1. november 2009
Wings Over Houston 2009
Igen i år var vi til flyopvisning med luftakrobatik og historiske flyvemaskiner på Ellington Field. Vi var godt forberedte denne gang og havde i bedste amerikanerstil slæbt stole med, hvilket var en glimrende beslutning.
Der var ikke de store overraskelser i forhold til sidste års show. Pearl Harbor blev atter angrebet af japanske Zero-maskiner og nye og gamle maskiner fløj i formation sammen. I år var hovednavnet "Thunderbirds", der er luftvåbenets F-16 demonstrationsgruppe, dog udskiftet med søværnets "Blue Angels", der flyver F-18.
Blue Angels lavede, som Thunderbirds, halsbrækkende manøvre og dristigt tætte formationer. Vi så dog det meste af Blue Angels showet fra parkeringspladsen, da vi gik tidligt for ikke at sidde i kø. Sidste år tog det os en time bare at komme ud ad parkeringspladsen.
Der var ikke de store overraskelser i forhold til sidste års show. Pearl Harbor blev atter angrebet af japanske Zero-maskiner og nye og gamle maskiner fløj i formation sammen. I år var hovednavnet "Thunderbirds", der er luftvåbenets F-16 demonstrationsgruppe, dog udskiftet med søværnets "Blue Angels", der flyver F-18.
Blue Angels lavede, som Thunderbirds, halsbrækkende manøvre og dristigt tætte formationer. Vi så dog det meste af Blue Angels showet fra parkeringspladsen, da vi gik tidligt for ikke at sidde i kø. Sidste år tog det os en time bare at komme ud ad parkeringspladsen.
F-18 med maskiner fra anden verdenskrig. Maskinen forest i midten, en Lockheed P-38, blev gravet ud af indlandsisen på Grønland i 1992.
Søren og Jonathan sidder i solen de medbragte stole.
To dristige damer laver "old-school" luftakrobatik, hvor den ene kravler rundt oven på vingen mens piloten laver loops og andre manøvre.
Fire ud af de seks Blue Angels, der lavede næsten uhyggeligt tætte formationer.
Klik her for flere billeder
Abonner på:
Opslag (Atom)
Opslag
