Ocean Star i Galveston

Søndag den 24 januar var skinnede solen, så vi tog en lille tur til Galveston, hvor det dog blæste en god kold vind.
I Galveston besøgte vi blandt andet boreriggen "Ocean Star", der er indrettes som museum for off shore olieindustrien. Majken kunne naturligvis fortælle hjemmevant om alt udstyret og teknikkerne, så vi behøvede ingen guide. Den er egentlig ikke så stor sådan en borerig, når man først er på den, så man kan godt forstå Majken gerne ville hjem hen mod slutningen af sine to-ugers vagter.
Efter at have besøgt boreriggen spiste vi is på The Strand og cruisede en tur ned langs kysten, for herefter at køre hjem igen.

Ocean Star, som den ligger i Galveston havnen.

Majken og Jonathan foran boretårnet.

Søren og Jonathan leger borebisser.

Kollektionen af borebits.

Jonathan og Søren i zoo

Efter MLK parade, var Jonathan og Søren i zoologisk have, hvor Jonathan så monkeys, girafs, bears, elephants og tigers - han taler efterhånden mere engelsk end dansk, eller måske nærmere "Danglish". Det viste sig at være gratis at komme ind i anledning af Martin Luther King-day. Dette kombineret med at alle skolebørn havde fri gjorde, at det tog en halv time bare at komme ind på parkeringspladsen og den zoologiske have var proppet med mennesker.

Orangutangerne er altid et godt motiv og nogle af de få dyr, der ikke bare ligger og sover.

Den gamle han med stor tyk vom. Han falder meget godt ind i Houstons befolknings kropsfigur.

Jonathan foran sin navnebror.

Jonathan kravler i træ foran monkeys.

MLK Parade

Martin Luther King, Jr. blev født den 15. januar 1929. Denne dag er helligdag for alle offentlige ansatte og skolebørn og også for Jonathans daycare. Majken skulle på arbejde, så Søren og Jonathan tog på bytur.
I downtown Houston var der i anledning af dagen en stor parade med udsmykkede vogne, musik og biler ombygget til dragracere.
Da dagen jo netop er en fejring af de MLK, der var leder af de sorte amerikaneres borgerretsbevægelse, var publikum og paradedeltagere ikke overraskende fortrinsvis sorte.
Der blev smidt en del slik fra paradevognene, hvilket Jonathan nød godt af.

Jonathan med Houston skyline i baggrunden.

Gammel bil som var bygget om til dragracer.

Historien om Waynes sko

Ved et af vores besøg hos Wayne, blev jeg foræret et par sko. Skoene var nogle Wayne engang havde købt i København, men han havde købt dem for små og havde derfor kun gået med dem et par gange. Jeg kunne passe dem og takkede for de fine sko. Et par ægte Ecco sko.

Første gang skoene blev taget i brug var, da vi skulle på besøg hos konsulinden. Da jeg prøvede skoene klistrede de kraftigt til gulvet, så det sagde circa samme lyd som når man hiver en velkrobånd fra hinanden. Desværre var snørrebåndene lige knækket på mine andre sko og Majken mente, at de bare klistrede fordi de var nye og lige skulle samle lidt skidt op, så jeg beholdte dem på.
Konsulinden bor i et fint hus i den ældre og pænere del af Houston. Huset er nærmest indrettet som et museum, med fornemme ting og malerier i hvert værelse. I fine værelser hører naturligvis også fine gulvtæpper, så til min gru hang disse gulvtæpper fast i sålerne ved hvert skridt, netop lige som velkro. Da konsulinden hilste os velkommen måtte jeg derfor stå helt stille for ikke at flytte rundt på konsulindens fine tæppe og lave en lidt pinlig scene. Heldigvis lod det til, at Majken havde ret. Efterhånden som skoene fik samlet lidt støv og rugbrødskrummer fra de fordanskede pindemadder, holdt skoene op med at klistre voldsomt.

Anden gang skoene blev taget i brug, var en dag da jeg skulle hente Jonathan i Gloria Dei. Majken brugte bilen, da hun skulle overvåge påfyldning af katalysator på et anlæg i Port Arthur, Jeg var blevet tilbudt et lift af en af sekretærerne på Topsøe, der har en datter, der også går i Gloria Dei. Da Jonathan skulle hentes, gik jeg derfor til Topsøe-bygningen. Det havde lige regnet, så jeg tørrede fødderne grundigt, da jeg kom ind inden for. Her bemærkede jeg, at der faldt nogle mindre klumper af skoene, hvilket passede med, at jeg havde gået hen over noget vådt græs og nok samlet lidt jord op. Jeg tørrede derfor fødderne endnu mere grundigt, hvorefter lidt mere smulder faldt af. Da jeg derfor checkede om sålerne var blevet rene, opdagede jeg til min gru, at det ikke var jord jeg havde samlet op, men i stedet skoene der var ved at gå i opløsning.
Jeg fortsatte derfor forsigtigt op til direktionsgangen, hvor jeg begav mig hen mod sekretærens, Marys, kontor. Da vi gik tilbage mod udgangen bemærkede jeg desværre mere smulder på gulvtæppet og prøvede diskret af samle de største klumper op.
I Gloria Dei gik sålerne på skoene helt fra hinanden og efterlod et sort sneglespor hele vejen til Jonathans klasselokale, der ligger allerfjernest fra indgangen. På vejen tilbage måtte jeg igen diskret samle de største klumper op, når der ikke var nogen der kiggede. Nu håbede jeg bare på, at skoene ikke faldt helt fra hinanden, så jeg måtte blive kørt barfodet hjem. Dette skete heldigvis ikke, men det kunne ellers havde interessant første møde med sekretæren fra Topsøe.

Næste gang jeg bliver tilbudt et par sko, vil jeg nok spørge hvor længe de har stået gemt af vejen.

Skoene med begge såler i total opløsning.

Przybylski og Perez til dansk frokost

Lørdag den 16 januar havde vi både familien Przybylski og familien Perez på besøg til klassisk dansk smørrebrødsfrokost. Vi diskede op med rugbrød, frikadeller, torskerogn, remoulade, kartoffelsalat, stjerneskud og hjemmelavet kransekage. Maden var en succes, men polakker er nok vandt til lidt husmandskost, så lader sig ikke skræmme af rugbrød.
De fire børn legede med alt Jonathans legetøj, så det til sidst lå spredt over hver en gulvoverflade i huset og tog flere dage at få ryddet helt op.

Bagerst: Katarina (Kasha), Mila, Agata, Eddie, Søren, Jonathan, Majken.
Forrest: Adam (Adash), Piotr og Isabella (Isa).

Jonathans nye pas

Da Jonathans gamle pas udløber i starten af marts, var vi nødt til at bestille et nyt, hvis vi ville på vores afsluttende Californien tur.

Vi fik derfor taget billeder og kørte til konsulatet, der ligger downtown. I konsulatet, der er et lille kontor fyldt med billeder af kongefamilien, fik vi udfyldt diverse formularer uden problemer. Vi havde frygtet et kompliceret bureaukrati som ved ansøgning til social security kort og kørekort, men heldigvis kunne vi bare beholde visum og indrejsebevis. Dette skyldes nok, at de i lufthavnen havde læst passets udløbsdato, 6/3, forkert, da 6/3 læses som 3 juni herovre, hvilket var udløbsdatoen skrevet på indrejsebeviset.

Hjemmelavede pasbilleder med forskellig baggrund og belysning, så vi ikke risikerede at blive sendt hjem fordi fotoet ikke overholdt en eller anden standard.

Et af de foto fra passerien vi valgte ikke at bruge. Man må ikke have åben mund og sikkert heller ikke hive i sin bluse.

Prisen for skadestuebesøg

Prisen for det amerikanske sundhedssystem er per borger omkring det dobbelte af det næstdyreste lande, Schweiz. Da det amerikanske system desuden kun dækker en del af befolkningen, er prisen per dækket borger måske tre gange den danske, så det er interessant at se hvad pengene går til.
Jonathan var lige efter Thanksgiving på skadestuen, hvor han fik et skud antibiotika og blev sendt hjem. På stedet blev vores co-payment sat til $125, men nu hvor vi fik den endelige regning blev den med en check på $75 justeret ned til $50. Den samlede regning, som Topsøe, der er selvforsikret, betaler, var på $2063 (ca. kr. 10,700) for sprøjten med antibiotika.
Her er fakturaen til grundlag for dette beløb.

Kode	Beskrivelse	Pris	DKK
J2001	Lidocain (lokalbedøvelse)	$11	57
ANC	Administration?	$27	140
87086	Optælning af kolonier	$315	1631
87077	Diverse bakteriedyrkelse	$192	994
87186	Laboratorie test af antibiotika virkningsgrad	$182	942
81001	Urinanalyse	$148	766
99283	Skadestuebesøg grundtakst	$753	3899
96372	Udførelse af injektion	$35	181
J0696	Ceftriaxone (antibiotika)	$400	2071

Ovenstående illustrerer meget godt nogle af problemerne i det amerikanske sundhedssystem.

For det første er prisniveauet meget højt. Over 2000 kr for antibiotika er ca. otte gange over apotekprisen for samme medikament eller over 25 gange prisen i de fleste andre lande, hvor medicinpriser generelt er meget lavere. 1631 kr. for bakterieoptælning og 942 kr. til test af antibiotikaens virkningsgrad er også interessant, da vi fik at vide, at han ikke havde infektion i urinen (i stedet en hudinfektion, som vi ikke så blive testet), hvilket vil sige at de 1631 kr. er brugt til at tælle nul kolonier og de 942 kr. er brugt til test af antibiotika på ingen bakterier.Endelig er der skadestuetaksten. Det er naturligvis omkosteligt at drive en skadestue, men vores samlede personaleforbrug var lavt. Ca. 2 minutter til administrativt personale, ca. 4 min. til forundersøgelse, ca. 5-10 minutter til undersøgelse af sygeplejeske, ca. 30 sekunder til lægeundersøgelse. Dvs. generelt kortere personaletid end hos den praktiserende læge, men til mangedobbel pris.

Det andet problem er netop de mange ekstra undersøgelser for at være helt sikker på at fange en-ud-af-en-million tilfældene, hvor antibiotikaen ikke virker og der er en infektion i urinen. Det er da godt for os, at den slags bliver undersøgt, men de penge kunne nok være blevet brugt mere effektivt på alle dem som ikke får nogen undersøgelse overhovedet.

Hvis et skud antibiotika koster 10.000 kr., så tør vi slet ikke tænke på hvad en indlæggelse og en operation koster. Det løber sikkert hurtigt på i millioner.

Adams fødselsdag

Vi var til Adams 5 års fødselsdag i Pump It Up, et hoppeborgsland med kæmpestore oppustelige rutchebaner, forhindringsbane og trampoliner. Børn og nogle enkelte voksne (inklusiv os) spænede rundt i 1½ time, hvorefter vi fik pizza, sodavand og lagkage.

Bagefter fik vi lækker middag hjemme hos Adam og hans familie: Peter, Kasha og Isabella. De har lige købt hus, et kæmpe palæ på godt over 300 kvm med 3 soveværelser, 2-3 stuer, 2 spisestuer, kontor, to store legerum, mindst tre badeværelser og en garage på størrelse med en mindre dansk villa. De havde givet $250,000 for det (ca. 1,3 mio kr.), og det meste af selskabet var enige om, at det var mange penge.

I Houston bliver huse er ikke bygget nær så solidt som i Danmark, så et 10 år gammelt hus bliver betragtet som halvgammelt. Til gengæld havde det fået nyt tag sidste år. Det var svært at sætte sig ind i, når vi håber på at få råd til et hus, der er under 40 år gammelt med et tag der holder 30 år...

I haven har de et foruden springvand, citrontræ, et manderintræ og et grapefrugttræ, vi synes det er mægtig eksotisk. Vi fik nogle smagsprøver med hjem, dem glæder vi os til at spise.

Jonathan i hoppeborg.

Agata, Jonathan og Majken på vej ned ad en oppustelig rutchebane.

Fødselsdagsbarnet Adam bliver placeret i tronen og puster lys ud i den gigantiske lagkage (med futtoget Thomas, som han er meget glad for, som tema).

Jonathan falder udmattet i søvn i bilen med slikpind i den ene hånd og ballon i den anden.