Jonathan får motorcykel

Søren og Majken havde dårlig samvittighed over at have efterladt Jonathans Peter Plys-traktor derhjemme. Vi købte derfor en trehjulet motorcykel til ham. I butikken lå den pakket ned i en kasse, man kunne kun se styret og et billede af den. Da vi kom hjem og fik den samlet opdagede vi, at han slet ikke kan nå pedalerne endnu, vi skulle havde taget skiltet "fra 2 år" lidt mere alvorligt. Men den kan spille nogle fine melodier, så han leger med den alligevel.

Pumkin Carving

Som en del af forberedelserne til Halloween var vi til græskarskærning hjemme på Las Palmas. Arbejdet blev fordelt sådan, at Majken skar græskar ud, og Søren løb rundt efter Jonathan. Folk spiste slet ikke så meget kage som arrangørerne havde regnet med, så vi fik en meget imponerende Halloween-cup cake med hjem. Vi kunne heller ikke spise så meget kage, så det endte med at Majkens kollegaer på Topsøe spiste dem. Der var i øvrigt gået "sugar ants" i kagen, men det fortalte Majken vist ikke til sine kagesultne kollegaer. Indmaden i græskaret tryllede Majken senere til en glimrende suppe.

Wings over Houston

Lørdag den 25. oktober var vi til en flyopvisning på den lokale militærflyvebase Ellington Field. Det var dejligt vejr, næsten ingen vind og 28-30 deg C.
Små røde fly lavede akrobatik i luften, det var helt fantastisk at se, det må være temmelig tamt at prøve forlystelser i Tivoli efter at have prøvet sådan en tur. Der blev opført angrebet på Pearl Harbor, Stillehavskrigen og en redningsøvelse i Vietnam. Det var sjovt at se alle de gamle maskiner. Der var lagt springladninger i jorden som gik af når maskinerne fløj hen over, det var meget effektfuldt, lige som at vøre med i en hollywood film. Til sidst var det hele dog så tåget af røg, at vi nærmest ikke kunne se flyene.
Vi så mange typer helikoptere, det var sjovt at se de klassiske helikoptere fra vietnamkrigen, samt den berømte Apache.
Der var også et nyt transportfly (et af de dyreste fly nogensinde produceret), det var kæmpestort og alligevel kunne det nærmest lande på et frimærke og er meget manøvredygtigt i luften. F.eks. fortalte speakeren, at det var udstyret med joysticks ligesom i kampfly i stedet for mere traditionelle rat.
Til sidst kom hovedattraktionen, 6 Thunderbirds (F-16 jægere), som fløj så tæt at
vingerspidserne nærmest rørte. De fløj også hen over publikum med meget høj fart, og man
så dem først når de var lige op os, først efter 1 sek kom en øredøvende larm. Der blev
Jonathan ret bange.
Hele airshowet var meget amerikansk, hvor der ved enhver lejlighed blev uddelt hyldest til tropperne, som vi kan takke for den frihed vi nyder i dag, det stolte flag, verdens bedste mennesker og gud velsigne verdens beste nation , men også en demonstration af, at amerikanerne er fantastisk dygtige til at give den hele armen, når der skal laves storladne opvisninger.
Der var rigtig, rigtig mange mennesker til showet, faktisk tog det en hel time at komme ud af parkeringspladsen, og vi holdt endda slet ikke bagerst.

San Antonio Spurs vs Indiana Pacers

Vi havde fået billetter til en basketballkamp i San Antonio. Sportsarenaen var gigantisk, og vi sad allerøverst oppe, der var godt nok langt ned til banen (men hvad kan man forvente for $6 per billet). Det var sjovt så anderledes det er at gå til sportskamp herovre: Hver gang modstanderen havde bolden sad publikum og råbte "de-fense" akkompagneret af en buldrene stortromme. Når San Antonio Spurs derimod havde bolden blev der spillet lystige melodier, og der var fanfarer og hurraråb hver gang de fik point. Når modstanderen scorede blev det kun lige nævnt diskret af en mumlende kommentator.
I pauserne var der alle mulige former for underholdning: Dansende cheerleaders, bowling med kæmpe oppustelige kegler, kysseshow (hvor de filmede et par fra publikum, som så skulle kysse), danseshow (de publikummer der dansede sjovest eller mest energisk blev filmet) og en hel masse andet.

Riverwalk

Riverwalken i San Antonio er en strækning på ca. 5 km med butikker, restauranter og hoteller langs floden, der går gennem centrum af byen. Det er en oase uden biler på en meget uamerikansk måde. Der var dejlig svalt og vi brugte en dag på at spadsere, tage på kanalrundfart og drikke en øl.

Seaworld

Fredag var vi en tur i Seaworld som ligger i San Antonio. De første tre timer spænede vi rundt fra det ene show til det andet: Først var der delfinshow, hvor fire delfiner synkromt hoppede og lavede saltomotager i luften og holdt sig lodret over vandet blot ved at baske med halen.

Der var også et show med søløver og en hvalros, det var sat op som en komedie hvor dyrene spillede med.

Det sidste store show var med spækhuggerne, det er nogle enorme dyr og de kan også hoppe højt. Vi sad på en "splash row" hvor man var i farezonen for at blive våd. Vi regnede med at det bare var en smule sprøjt, men jeg skal love for at der var nogle som blev fuldstændig gennemblødte. Trænerne fik spækhuggerne til at plaske med halen med det formål at gøre publikum så våde som mulige. Det var godt at det var dejlig varmt!

Vi havde reserveret bord i forvejen til "Dine with Shamu", hvor man sidder lige ved siden af spækhuggerne og spiser, mens der er et lille ekstrashow. Vi kom helt tæt på dem, det er facinerende at man kan få sådan et kæmpe dyr til at lystre!
Til gengæld varede det ikke ret længe, da vi var nået ned til buffet'en for at tage første gang var der adskillige borde der allerede var nået til desserten! Vi havde trods alt kun været der i 15 min... Efter en time var vi færdige med at spise og forlod vores bord som de allersidste ud af ca. 200 mennesker. Jeg skal love for, at amerikanerne ikke sidder og hænger over maden!

Jonathan ville ikke gå glip af et eneste sekund af det hele, så han sprang middagsluren over, og overgav sig først ved syv-tiden i klapvognen da mørket faldt på.

Da solen var på vej ned fik Majken og Søren taget mod til at prøve nogle af parkens rutchebaner. En vandrutchebane og en "almindelig". Puha, sikke en kildetur. Den slags forlystelser er amerikanerne eksperter i.

Der var Halloween tema i parken, så der var skeletter i bizarre opstillinger plantet overalt. Da det var blevet mørkt, blev de suppleret af diverse levende døde og varulve (eller var det mon bare San Antonios high-school ungdom der havde et lidt alternativt fritidsjob), der gik omkring i parken eller gemte sig bag buske og skraldespande for at springe frem foran folk og sige "booh".
Der var også en "Jack's frightmare forrest" attraktion som Majken og Søren besøgte efter at have stået i kø noget tid. Her blev man lukket ind i en lille skov, hvor der var endnu flere varulve, øksemænd, slagterhuse, store gravsten og alt hvad man traditionelt forbinder med uhygge og gyserfilm. Vi havde forventet, at det ville være lidt plat, men det var faktisk ret stemningsfuldt med alle lydene, den kunstige tåge, udsmykningen og de mange bøhmænd, der kom frem når man mindst ventede dem.

The Hill Country

Onsdag tog Majken tidligt hjem fra abejde så vi kunne komme afsted til San Antonio. Efter at have ompakket bilen et par gange (det kunne kun lige være der) tog vi afsted, det var en 5½ times køretur (men kun 5 timer når Leif kører...). Vi havde væbnet os med legetøj og Teletubbies-film, og det gik over al forventning. Jonathan skreg næsten ikke undervejs...
Vi havde lejet en hytte vest for San Antonio, som viste sig at være helt ude på bøh-landet. Der var ikke tv og ingen telefondækning, og nærmeste by med en købmand lå næsten 20 km væk. Området var flot og næsten lige ved siden af nogle nationalparker, så vi brugte torsdagen på at kigge på flot natur.
Området hvor hytten lå havde desuden en legeplads og en basketballbane som vi fik leget lidt på.

Houston Zoo

Vi brugte lørdagen i Houston Zoo, sammen med hvad der føltes som størstedelen af børnefamilierne i Houston. Vejret var helt perfekt, og der var man fine dyr som stillede op til fotografering. Særligt orangotangerne var legesyge, så dem tog vi en hel serie med.
Majken købte noget lyserødt og lyseblåt candyflos på pose til Jonathan, det det ville han ikke spise, det blev spyttet ud igen.
Vi tilbragte en del tid i børnezoo, hvor Jonathan friserede geder - godt nok med den forkerte side af børsten og mod hårene, men i det mindste slog han den ikke. Turens højdepunkt var da han aede en ged og herefter gik over og aede Søren på en
tilsvarende måde:-)

Besøg af Leif og Eva

Torsdag den 9. oktober sent om natten ankom Leif og Eva til Las Palmas. Jonathan blev hevet ud af sengen for at få børstet tænder, så de fik lejlighed til at hilse på ham med det samme. Han var lidt reserveret den første halve time, men herefter gik det fint, og det endte med at han allerede første nat sov sammen med Eva og Leif. Søren og Majken nød også at få lidt tid for sig selv, blandt andet nåede vi i biografen, på sportsbar og på natklub i de knap to uger at Eva og Leif var her.

Baseballkamp

Majkens kollegaer havde foræret os billetter til en baseballkamp da hun kom tilbage på kontoret efter at have fået Jonathan. Kampen stod mellem Houston's Astros og Atlanta's Braves, og vi havde nogle fine pladser. Stadion hedder "Minute Maid Park" og er temmelig imponerende, der er rigtig mange tilskuere, og et helt shoppingstrøg inde under tilskuerpladserne. Det får Parken til at virke temmelig lille. Der var 33000 tilskuere til kampen (og der var plads til flere), det var rigtig sjovt at opleve.

Baseball er en slags avanceret rundbold med 9 runder, hvert hold kan få tre "døde" og det gælder om at få bolden tilbage på basen inden løberne var nået frem. Vi havde hørt at baseball er en ret langsomt spil, og det er i hvert fald sandt. Det er den eneste sportsgren jeg har set, hvor spillerne varmer op i pauserne. Den midterste del af kampen var temmelig ensformig, der var 3½ inning hvor der ikke blev scoret nogle point, men så de sidste to innings var kampen meget lige og blev først afgjort i sidste inning af et homerun, det var en mægtig spændende afslutning på kampen.

Vi havde Jonathan med, men han sad kun ned i de første 20 minutter, de næste 2½ timer skiftedes vi til at spæne rundt efter ham på de omkringliggende gange. Først den sidste ½ time var han blevet træt, der var klokken også lidt i 10... Vi savner vores babysittere derhjemme!

Efter kampen var der netop den dag fyrværkeri, sikke en masse krudt der blev fyret af! Hele stadium blev tåget af krudtrøgen, det var rigtig flot.

Minute Maid Park ligger inde i centrum af Houston, så vi havde lidt frygtet for en gigantisk trafikprop når alle 33000 tilskuere skulle hjem, for herovre kan man hverken tage bussen eller toget. Det gik dog meget glat, motorvejen løber tværs igennem byen ved siden af skyskraberne, så efter ca. 1 mile med lidt kø kørte vi resten af vejen hjem med 65 mph, langt hurtigere end på udturen hvor vi sad fast i myldretidstrafikken helt derude hvor vi bor.

Vi havde en rigtig god dag, og takker mange gange for billetterne.