Bryllupsdag i Galveston

Majken og Søren havde bryllupsdag d. 31 Maj og besluttede at tage en stille og rolig tur til Galveston. Galveston er ved at være på benene igen efter orkanen Ike sidste år. Der er åbent i turiststrøget, The Strand, og fyldt med mennesker på den meget lange strand.
Vi spiste middag i Rainforest Cafe, der er en temerestaurant fyldt med kunstig regnskov, junglelyde, animerede aber og elefanter og kunstige tordenvejr. Jonathan var ikke så tilfreds med at være indendøre, så vi spiste hurtigt og sluttede dagen med en tur på stranden, hvor vandet var endnu varmere end luften.

Rainforest Cafe

Søren, Jonathan og frø.

Jonathan som strandløve.

Beaumont

På vej hjem mod Houston overnattede vi i Lake Charles tæt ved grænsen til Texas. Dels ville vi først være hjemme ved to tiden om natten, hvis vi fortsatte og dels havde vi læst, at der var noget at se i byen Beaumont, der ligger i Texas på vejen mod Houston. Næste morgen kørte vi derfor til Beaumont, men desværre viste det sig, at byen var fuldstændig lukket på grund af Memorial Day. Amerikanske helligdage er ikke et tidspunkt, hvor man tager i museer, hvilket vi også erfarede under thanksgiving, så vi kom hverken på Edisonmuseet, brandmuseet eller energimuseet og endte i stedet med at køre til Houston og tilbragte resten af dagen ved swinningpoolen i Las Palmas. Det var nu også ganske rart.

I Texas skal alting jo helst være verdens største, så dette er altså verdens største brandhane foran brandmuseet i Beaumont.

Oak Alley Plantation

På vej væk fra New Orleans stoppede vi ved Oak Alley Plantation, der ligger lige ved Mississippi floden og fungerede som sukkerrørsplantage tilbage i slavetiden. Op til herregården er der en meget billedskøn 240 meter lang allé af store egetræer, der blev plantet i det tidlige 1700 tal.

Egeallén op til plantagen. Vi kom sent, så der var desværre lukket, men det så flot ud i solnedgangen.

Majken og Jonathan ved plantagen. Fotograferet fra diget, der afskærmer Mississppi.

Bourbon Street

Efter Mardi Gras museet, spiste vi Cajun frokost i French Quarter, til live musik naturligvis, og gik en tur ned ad Bourbon Street før vi kørte ud af New Orleans.

Der var allerede godt gang i barerne Bourbon Street og det var kun sent på eftermiddagen.

Mere Bourbon steet mod centrum.

Mardi Gras Museum

I New Orleans besøgte vi Blaine Kern's Mardi Gras Museum, som vi ikke nåede at se, sidst vi var i The Big Easy. Mardi Gras (fede tirsdag) er en karnivalstradition, der stammer tilbage fra tiden, hvor Louisiana var fransk. Karnevallet foregår i ugen op til aske onsdag, der typisk ligger i februar. Hovedbegivenheden i det moderne mardi gras er en parade af "floats", der er kreativt udsmykkede vogne, hvor udklædte deltagere smider gaver, typisk perlekæder, gummihøner og lign., til pøblen på gaden. Baine Kern's Studios, som vi besøgte, fremstiller de fleste af Mardi Gras vogne og andet udstyr. Vi fik en rundvisning i den store lade, hvor vognene bliver udsmykket og det var en ganske imponerende samling, så vi vil prøve om vi kan få arrangeret at komme til Mardi Gras når det afholdes næste gang.

Kranie-"prop". En "prop" er en kæmpe figur i glasfiber, skum og papier-mâché, der typisk placeres forest på en "float" (vogn).

Hver float har et tema og mange har fundet inspiration i skrækfilmsverdenen. Dette er vist en genoplivet mumie.

Alle deltagere i karnevallet er naturligvis udklædte. Her en klassisk hofnar.

og en princesse.

Lake Pontchartrain Causeway

Efter vores tur i Fontain Bleau parken kørte vi til New Orleans over den meget lange Lake Pontchartrain Causeway bro, der faktisk er to parallelle broer. Broerne blev åbnet i 1956 og er understøttet af 9500 betonpiller og er med en længde på 38,42 km verdens længste. Til sammen ligning er østbroen over storebælt 6,79 km, så broen er så lang, at man ikke kan se enden af den når man starter og det tager næsten 40 minutter at køre over den. Broen gør nordsiden af Lake Pontchartrain til en forstad til New Orleans, hvilket gør, at mange i rige og i middelklassen foretrækker at bo i det smukke og fredelige Lyngby agtige Mandeville og Covington, men stadig have kort afstand til arbejde og kultur i New Orleans.

Broen fortsætter så langt øjet rækker.

Endelig kan New Orleans skimtes i baggrunden.

Fontaine Bleau State Park

Søndag startede vi med at køre til Fontaine Bleau State Park, der ligger på nordbredden af Pontchartrain søen. Her var vi en lille tur på stranden og siden en tur på gangbroer over et sumpområde, hvor vi så masser af krabber, fisk og en enkelt alligator. En spejderleder fortalte om hvordan det hele havde ligget i ruiner efter Katrina. Det er nok noget man vil tale om i mange år i Louisiana og Mississippi.

Døde træer i vandkanten ved den store Pontchartrain sø. I baggrunden ses verdens længste bro, der går tværs over søen.

Et par naturlige parasoller.

Jonathan med skovl og ball.

Alligatorunge i sumpen.

Fairview-Riverside Park‎

Vi sluttede lørdagen med en tur til Fairview-Riverside Park, der var en nydelig mindre park, hvor vi blandt andet så en vaskebjørn. Det havde dog for nyligt regnet, så mange af stierne var oversvømmet, så det var ret begrænset hvor vi kunne gå rundt, men pændt var der da. Om aftenen spiste vi på en glimrende Cajun restaurant i ganske hyggelige grønne omgivelser i Covington.

Jonathan foran sydstats træhus.

Mange af træerne har en slags hår hængende ned fra grenene.

Meget af parken var oversvømmet efter en del regn.

Abita UCM museum

Efter Biloxi kørte vi tilbage til Louisiana, hvor vi fulgte I-10 nord om den 1620 km2 Pontchartrain sø. Her kørte vi til Abita Springs, der ud over et bryggeri har et meget mystisk museum, som vi besøgte. Museumet er en underlig rodet blanding af ting fra genbrugspladsen, gamle spillemaskiner fra 70'erne og splejsede udstoppe dyr. Ret specielt.

Jonathan og Søren foran små mærkelige modelbyer.

Søren spiller på 30-40 år gammel flippermaskine.

Jonathan spiller på orgel, der var drevet af håndsving. Orglet lød faktisk hæderligt, selvom Jonathan nok skal øve sig lidt.

Kæmpe "udstoppet" alligatorfisk.

Biloxi

Efter vores tur til Mobile besluttede vi at køre mod Biloxi i Mississippi. Biloxi er kendt som badeby med lange flotte strande og kasinoer. Desværre blev Biloxi hårdt ramt af orkanen Katrina i 2005, så der virkede nærmest lidt forladt, hvilket nok også var hjulpet af regnvejret. Overalt i Biloxi kunne man se skader fra orkanen. Man kunne mange steder se tomme fundamenter fra noget der engang måtte have været hoteller, restauranter og barer.
Efter vi havde fundet et ikke alt for øde hotel, spiste vi på naborestauranten, der var konceptrestauranten/baren Hooters. Her serverer letpåklædte cheerleader-lignende unge piger øl og kyllingevinger til primært mandlige kunder. Der var dog også farver og klistermærke til Jonathan, så børnefamilier var der også plads til selv om vi vist var de eneste. Jonathan faldt i søvn i restauranten, hvilket Majken og Søren udnyttede til at få drukket et par øl mere.
Dagen efter var planen at tage ud at bade på stranden, men da vejret var dårligt besluttede vi at køre videre i stedet.

Hooters. I forgrunden ses nogle fundamentrester efter en bygning, der var blæst væk af Katrina.

Dagen efter fandt vi en kæmpe dolkhale på stranden.

Da vi rørte ved den viste det sig, at den var levende og da vi vendte den om møvede den sig ned til vandet og forsvandt.

Bellingrath Gardens

Efter USS Alabama kørte vi ud på landet til Bellingrath gardens, der er en stor og meget velholdte have. Vi kom mindre end halvanden time før lukketid og måtte bruge en del af tiden på at stå i ly for en slem regnbyge, så vi kom lidt hurtigt igennem, men fint var den da.

Majken og Jonathan ved bambusport.

Der var masser af små vandfald og damme af lege med.

Vi mødte en lille kanin på en af stierne.

Ubåd

Ved USS Alabama lå der også en ubåd fra anden verdenskrig. Der var fascinerende at se de uendelig mange knapper, håndtag, hjul og visere overalt i den trange ubåd. Det kan ikke have været for sarte sjæle at sejle med sådan en båd i kamp.

Dækket på ubåden.

Håndtag og visere var der nok af.

Ubådens rat.

Torpedorummet agter.

A12

Ved USS Alabama var der et bredt udvalg af militære flyvemaskiner fra B52 bombefly til diverse jet-fly. Kronjuvelen var dog en af CIA's A12 spionfly, der kunne flyve tre gange lydens hastighed og næsten var usynlig på radarskærme.

A12 forfra.

A12 med nøgen motor.

Hangaren var fyldt med Tomcats og lignende jetfly.

USS Alabama

Vi overnattede i Mobile og besøgte om fredagen USS Alabama, der er et krigsskib, der deltog i stillehavskrigen under anden verdenskrig. Det var fascinerende at gå rundt på skibet og se alle de mange rum med de mange funktioner og mekanismer. Sådan et krigsskib er som en hel by. Der er hospital, tandlæge, køkken, sovesale, spisesale, kommunikationsrum, radarrum, kamprum, magnetrum (til at generere magnetfelt til at afstøde miner), granatlager, kanonrum og meget mere. Ganske fascinerende, ikke mindst fordi skibet havet deltaget aktivt under anden verdenskrig.

Jonathan og Søren foran USS Alabama og en af dennes skruer.

Der er flere kanoner end pigge på et pindsvin. Jonathan ses nederst i billedet.

Søren under et af de store batterier. Granaterne var enorme.

Jonathan var mest interesseret i at lege bil med alt, der lignede et rat.

Mobile, Alabama

Da Pascagoulas gågade kun er et par hundrede meter lang, var Pascagoula temmelig hurtig overstået, så vi kørte mod Mobile, Alabama, hvor mange, der arbejder i Pascagoula også bor. Mobile er en ganske hyggelig by på størrelse med Århus. En ting man savner i Houston er smalle gader, fortorve og træer og det er der overalt i Mobile. I det hele tager bliver landskabet mere og mere grønt efterhånden som man bevæger sig fra Texas til Louisiana, Mississippi og så Alabama. Her er der frodigt grønt på landet og tilsyneladende også i byerne.
Vi gik lidt rundt på hovedgaden, Dauphin Street, hvor vi endte med at spise aftensmad på et bryghus. Alabama er et dejligt sted.

Dauphin Street med en af Mobiles ganske få højhuse.

De kan vist ikke få nok af det grønne i Alabama. Her er en butik nærmest blevet invaderet af planter.

Enhver sydstatsvilla skal have to essentielle ting: En varanda og en gyngestol.

Træerne danner nærmest en tunnel på mange af vejene.

Pascagoula

Torsdag morgen kørte vi mod Pascagoula, Mississippi, hvor Majken skulle til møde. Pascagoula er en industriby med kemisk industri og konstruktion af krigsskibe, men ikke så meget kulturelt spændende at byde på. Mens Majken var til møde fik Jonathan og Søren frokost på KFC og leget i flere timer på en stor legeplads, hvor vi også så en skildpadde og en masse egern.

Grænsen mellem Louisiana og Mississippi.

Jonathan drejer på et rat på en legeplads.

Myg i Louisiana.

Da Majken torsdag skulle til et møde i Pascagoula, Mississippi, lige op til en Amerikansk helligdag, memorial day, besluttede vi, at hele familien skulle på en lille road trip til staterne øst for Texas. Vi hentede derfor onsdag eftermiddag Jonathan i Gloria Dei og kørte direkte mod Barton Rouge, der er hovedstaden i Louisianna. I Barton Rouge ville vi være i rimelig køreafstand til Majkens møde i Pascagoula næste dag. Før man kommer til Barton Rouge, kører man gennem et sumpområde, hvor motorvejen er hævet på søjler. Størstedelen af det sydlige Louisiana er sump og det er ret imponerende, at se hvordan de har bygget en motorvej tværs igennem denne sump. F.eks. er der uden for New Orleans motorvejsfletninger i adskillige lag, som man ser det i Houston, men under motorvejen er der bare vand og sump.
Vi ankom til sumpstrækningen før Barton Rouge omkring solnedgang, hvilket betød af alle myggene var på vingerne. I sådan en næsten tropisk sump er der mange myg, rigtig mange. De kunne heldigvis ikke komme ind i bilen, men lyden af de tusindevis af myg, der ramte bilen, var lige som lyden af regnvejr. Efter kort tid forruden så smattet, at det næsten ikke var til at se ud af den, men det er ikke lige sådan at stoppe midt på en motorvej bygget på pæle gennem en sump og man havde bestemt ikke lyst til at gå ud til myggene.
Vi nåede dog sikkert frem til udkanten af Barton Rouge, som vi bare brugte som overnatningsbase før turen videre til Mississippi. Vi havde også tidligere set Barton Rouge til Thanks Giving.

Majken og Jonathan laver løjer ved den første resteplads i Louisiana.

Tilsmattet forrude.

Sidespejl. Hver prik er en myg.

Fronten af bilen var helt smurt ind i myg.