Majkens Fødselsdag

Majken havde fødselsdag i tirsdags og det blev fejret med balon, blomster og lækker t-bone på grillen på patioen. Jonathan brugte meget tid den dag på at rende rundt med den store flotte ballon. Utroligt nok gik den ikke i stykker og svæver stadig rundt hjemme i lejligheden.
Majken fik også et par fødselsdagshilsner hjemmefra, men den store fødselsdagsfest må vente til på søndag, hvor der er inviteret tyve voksne og børn til grillparty ved poolen.

Og nu til vejret

Det er nu ved at blive lidt køligere herovre og efterhånden ganske behageligt at være udenfor. Vi har derfor købt stole til vores patio, så vi kan sidde udenfor og spise eller bare nyde solen.
Der ses her to vejrudsigter for de kommende dage. Man kan jo prøve at gætte hvilken, der er for København og hvilken, der er for Bay Area, Houston:

Ingen elektricitet

Selv om Topsøe's kontor ligger lige rundt om hjørnet var der stadig ikke nogen strøm i Las Palmas. Vi fik købt nogle store Jesus-lys til at lyse stuen lidt op, og de blev også brugt til at varme maden på.

Store dele af Houston er stadig mørkelagt, og det er kun ca. hvert andet lyskryds der virker, så vi følte os heldige da strømmen vendte tilbage allerede fredag, især fordi det atter blev lidt varmere i vejret henover weekenden.

Evakueret til Kingsland

Kingsland ligger ca. 1 times kørsel nordvest for Austin, og ligger ned til en sø. Vi lejede en lille "cabin" med eget køkken og toilet, som lå med udsigt over vandet og masser af græsplæne som Jonathan kunne lege på. Det var bestemt ikke det værste sted at evakuere til:-)


Udsigten fra vores cabin.

Jonathan i sin Superman-trøje, han løb rundt mens han fik mad. Søren og Majken savnede den høje stol...

Søndag tog vi ud og badede i en nærliggende flod, der var både områder med lavt vand hvor Jonathan kunne bade, og et lille vandfald med stærk strøm som Majken og Søren kunne plaske rundt i.


Floden som vi badede i.



Området er meget smukt, her er et billede af Kingsland.


Søren og Majken tager en slapper mens Jonathan sover middagslur.

Mandag besøgte vi The Longhorn Cavern, en underjordisk drypstenshule der under forbudstiden havde fungeret som danse- og spillested. Vi fik verificeret, at akustiken er fortrinlig, og at Jonathans tålmodighed er begrænset...


Jonathan har nærkontakt med en kaktus.


Jonathan i drypstenshule.


Store krystaller inden i drypstenshulen.


En skulptur som efter sigende er dannet naturligt.


Majken med Jonathan i klapvogn.

Tirsdag eftermiddag ringer Majkens chef og fortæller at kontoret åbner næste morgen, så vi vender næsen mod Houston igen.

"Take a hike, Ike"

Den første uge vi var i Houston truede orkanen Gustav med at ramme Houston. Vi gik straks i gang med forberedelserne og købte vand, benzin, dåsemad, babymad, lommelygte og batterier i massevis, ligesom alle de andre.

Gustav valgte som bekendt at gå i land i Louisiana, og i Houston mærkede ikke mere end bare et lille pust. Vi var derfor ikke særlig nervøse over at høre, at Houston lå yderst i den zone hvor meteorologerne havde beregnet at orkanen Ike ville gå i land. Dag for dag rykkede den beregnede bane sig godt nok tættere på Houston, men det lod Texanerne sig ikke mærke af, det var business as usual. Torsdag morgen gik Majken derfor på arbejde som hun plejede, men blev sendt hjem med det samme. Der var blevet udsendt en ordre om obligatorisk evakuering for vores postnummer, og så gik den vilde jagt på et hotelværelse.

Vi kom igennem to steder telefonisk og skulle igennem mange misforståelser før vi fik stavet os igennem "Majken Holstebroe" og en endnu længere emailadresse, og begge gange var hotelværelset blevet booket af nogle andre i mellemtiden. Vi tyede derfor til internettet og fik booket et værelse på Hotel Hilton som ligger den vestlige del af Houston i et områdevar uden for evakueringszonen.

Det virkede som om at hele byen ville tage afsted fredag, og en kollega estimerede at det ville tage op til 5 timer at nå frem til hotellet. Ifølge vejrudsigten ville vinden nå stormstyrke allerede midt på eftermiddagen, så vi satte vækkeuret til kl. 5 for at nå væk i tide. Klokken 6 trillede vi ud af garagen med en meget sær fornemmelse, vi vidste slet ikke hvad vi ville vende tilbage til.

På vejene så vi mange huse med træplader for vinduerne, der var flere som blev påmalet teksten "Take a hike, Ike".

Det blev en lang dag hvor der ikke var andet at lave end at vente. Jonathan var ikke nem at have på et lille værelse, så når vi var nede i hotellets restaurant for at spise kunne ikke ti vilde heste få ham til at sidde stille. Han skreg hver gang han blev sat i en høj stol og vi opgav til sidst at spise samtidig og lod ham pile rundt.

Orkanen ramte Houston ret centralt, faktisk passerede centrum af orkanen forbi vores lejlighed. Ved midnatstid hørte i nyhederne, at man ikke skulle opholde sig i højhuse i Houston, da vindhastighederne kunne slå ruderne ind. Det var ikke så rart at få at vide, vi havde nemlig fået et værelse på 10. sal.
Vi vidste at der var risiko for strømsvigt på hotellet, så hamstrede isterninger og tog et langt brusebad inden vi gik i seng. Vinden hylede og regnen stod vandret ind på vinduerne. Ved 1-tiden kom det første strømsvigt og senere på natten forsvandt strømmen helt. Hverken Majken eller Søren sov ret meget den nat.

Man kunne have forestillet sig at strømsvigt på et totalt fyldt hotel ville skabe kaos, men det var bestemt ikke tilfældet. Morgenmadsbuffeten var godt nok reduceret kraftigt og kun oplyst af levende lys, men der var varm kaffe og der gik en tjener rundt med en lommelygte og lyste på buffeten. Der var ikke engang kø ved check ud skranken.

Vejene i det vestlige Houston var fyldt med grene og væltede træer, og alle trafiklys var gået ud, så vi listede os afsted. Vi kørte vestpå for at finde et hotel med vand og el, og var overraskede over så langt vi skulle væk for at alt så normalt ud. Ikke overraskende var det svært at finde et hotelværelse, så vi endte 4 timers kørsel fra Houston i en lille by der hedder Kingsland. Vi var meget trætte da vi endelig nåede frem henad aftenen.



Jonathan kigger ned på parkeringspladsen fra vores hotelværelse på 10. sal.


Jonathan leger med bil på hotelværelset.


Jonathan begynder at kede sig.

Orkanen Ike

Bedst som vi troede, at vi slap med skrækken, da Gustav ramte New Orleans for et par uger siden, kom Ike. Ike er en meget bred kategori 2 orkan, måske senere kategori 3, der har kurs lige mod Houston. I går blev det meddelt i fjernsynet, at vores postnummer var "mandatory evacuation zone", hvilket betyder, at hvis man ikke flyttede sig, ville man være "on your own". Altså ingen hjælp, hvis noget går galt. Grunden til evakuering er ikke så meget vinden, som dog skulle blive slem nok, men fordi området omkring clear lake fungerer lidt som en tragt for vandet, der bliver skubbet af orkanen. Derfor kan vandstanden i værste tilfælde stige 5-7 meter og selvom vi bor på første sal, vil det ikke være rart at befinde sig midt i.
Vi sidder derfor nu på 10 sal i hotel Hilton i den vestlige del af Houston. Her kommer i hvert fald ingen vand og vi kan i stedet sidde og "nyde" orkanen fra vores hotelvindue. Vi tog afsted lidt over seks i morges for ikke at sidde fast i evt. evakueringstrafik, men der var næsten ingen trafik på vejene, så vi ankom allerede til hotellet kl. 7. Vi fik dog heldigvis lov at checke ind, selvom vi først havde værelset fra kl. 15.
Klokken er nu 13:30 og der sker ikke så meget her, men fjernsynet beretter om høj vandstand ved Galveston og nogle mener, at hele Galveston øen vil blive oversvømmet. Orkanen skulle ramme os en gang i nat med sandsynlige strømafbrydelser. Vi ved ikke helt hvornår vi kan vende tilbage, men vi har i hvertfald booket vores hotelværelse til søndag.
Spændende at opleve, men også lidt skræmmende.

Gloria Dei og Bay Area Park

Jonathan er i mandags begyndt i Gloria Dei's Early Childhood Ministries. De foretrækker at springe gå hårdt til indkøringsperioden, så han blev passet alene fra dag et. Det har han naturligvis ikke været glad ved, sådan at blive efterladt blandt fremmede mennesker, et fremmet sted, der taler et mærkeligt sprog, men vi fik at vide, at han spiste og sov fint, så helt galt kan det ikke være. Både mandag og tirsdag blev han hentet tidligt. I dag tirsdag havde Søren lige fået sin GPS navigator med posten, så den blev brugt til at finde en park i nærheden. Den førte os frem til Bay Area Park, hvor Jonathan fik mødt en masse gæs. Vi fik også gået på gangbroer over sumpen og set vaskebjørn og egern. Vi havde desværre ikke mad med til gæssene, men så en mor med sin lille pige, der fodrede gæssene "the amerikan way", uden at stige ud fra bilen. Sådan tager amerikanerne, eller i hvert fald texanerme, åbenbart i parken, siddende i bilen uden at forlade den. Vi så i hvertfald ikke nogen gående selvom der var bænke og stier.Tidligere på dagen spiste Majken og Søren frokost med Majkens kolleger på burgerrestaurant. En af amerikanerne ytrede helt saligt, at hvis han kun kunne vælge en ret som han skulle spise resten af sine dage, så skulle det være burgere. En anden havde været i Europa og klagede over, at man blev øm i tyggemusklerne af at spise europæisk brød. Her i Amerika er det svært at opdrive brød, der er hårdere end burgerboller. En anden sjov detalje vi fandt ud af var, at det er almindeligt, at designe bygninger med både aircondition og varmeapparater. Ikke fordi varmeapparaterne skal bruges om vinteren, men fordi de skal varme rum op, der bliver kølet for meget af airconditionsystemet. Her sparer man ikke på ressourcerne.

Jonathan kigger frygtløs på en stor flok gæs med mange forskellige slags gæs.

Nogle af dem havde sjove næb.

Herovre er det i parkerne ikke hundelorte man skal passe på ikke at træde på.

Jonathan viser vej gennem sumpen og sikre, at der ikke ligger en alligator på lur.

NASA Space Center - Houston

Søndag formiddag tog vi over for at sige hej til vores nabo, NASA. De var mægtig flinke, vi kom ind og se deres "mission control", astronauternes træningsfaciliteter og en af deres raketter, Saturn 5. Især var det sjovt at se Saturn 5, man begriber slet ikke hvor store de rumraketter er.
De havde også en masse månesten opbevaret i en kæmpe bankboks, men de var pakket helt ind i plastik da de havde været evakueret under orkanen Gustav. Der var også et stykke man kunne røre.

Jonathan havde også en god tur, han syntes det var fantastisk at køre i tog (ud og se rumfærge) og var især fascineret af vasken hvor man trykkede på en knap og så sprøjtede der vand op.

Vi nåede ikke at se det hele, men vi købte årskort dertil, så det gør ikke noget. Så kan vi også vise evt. gæster rundt:-)

I souvenir-boden gik Majken helt amok og købte en lille rumdragt til Jonathan, en køleskabsmagnet (som om man ikke har skrammel nok, men det ligger jo hjemme i Danmark) og noget frysetørret astronautmad (chokoladeis med chokoladestykker).



Majken forsøger sig som astronaut.


Søren foran astronauternes træningscenter.


Kontrolpanelet i en space shuttle.

De fem motorer på Saturn 5 - stage 1.

Saturn 5 i sin fulde længde.

Majken og Jonathan mærker efter om månen er lavet af grøn ost (nej, det virkede ikke sådan).

Majken og Søren har store forventninger til Jonathans fremtidige karriere...

IHOP

Søndag morgen spiste vi morgenmad på IHOP - International House of Pancakes. Restauranten ligger i gå-afstand fra hvor vi bor (som altså ikke er centralt på nogen måder) og alligevel har den døgnåbent - hvem finder på at spise pandekager om natten?
Men vi købte en ordentlig stak pandekager, og de smagte pragtfuldt! Vi blev også tilbudt at få resten med hjem (vi måtte levne 3 pandekager), men vi vurderede at vi nok skulle få indtaget de kalorier vi havde brug for i løbet af dagen alligevel...

Indkøb og poolparty

Lørdag var vi på indkøb i Kroger, endnu et gigantisk supermarked. De fleste supermarkeder har indkøbsvogne monteret med en lille bil foran, hvor de små kan sidde og lade som om de styrer det hele. Majken fik købt en pose rugmel med ambitioner om at lave rugbrød fra grunden. Jonathan fik en legetøjsmobiltelefon (som han bruger hele tiden) og Søren en Arrogant Bastard Ale og et Wired magasin. Magasiner som f.eks. Wired koster nærmest ingenting herovre. Typisk omkring fem dollar i butikken, men kun en dollar per nummer, hvis man abonnerer.
Senere på aftnen var der pool party for beboerne i Las Palmas. Der blev serveret burgere og sodavand og en DJ spillede musik. Jonathan var i vandet i timevis og Majken fik snakket lidt med Jeff, der også arbejder på Topsøe og også bor på Las Palmas.

Vores første doggy bag

I dag var vi på en japansk fusions-restaurant, som ligger ca. 1 km væk. Vi besluttede at gå derhen, så både Søren og Majken kunne nyde en kold øl til maden. Normalt går Majken til og fra arbejde, og her får hun normalt en frisk bemærkning fra portvagten i stil med "har du nu glemt bilen igen?", men da han så hele familien til fods, rystede han bare på hovedet.
Vi fik sushi, dybstegte rejer, laks og paneret skinkesnitzel (det var vist der fusionskøkkenet kom ind i billedet). Portionerne var temmelig store, så vi besluttede at bede om en doggy bag, selv om det krævede en del overvindelse. Så er der mad til i morgen:-)

Så kom vores kasse endelig

Vi fik sendt en 120 kg kasse med ting med luftfragt et par dage før vi tog afsted. Kassen ankom til Houston søndag efter vi var ankommet fredag, men det tog altså ni dage at få den gennem tolden og fragtet frem. Da fragtmanden kom med kassen havde vi dog et nyt problem. Vi kunne ikke to mand forsvarligt løfte kassen af lastbilen, så vi ville åbne den og tømme indholdet. Desværre var låget skruet fast og vi havde ikke nogen skruetrækker. Kontoret på Las Palmas havde ikke noget værktøj og der ville være ventetid, hvis de skulle tilkalde en mand med en værktøjskasse. Jeg spurgte om vi ikke kunne låne et par havemænd til at løfte kassen af, så fragtmanden kunne komme hjem, men det måtte de åbenbart ikke bruge ders tid og rygge til. I stedet kørte vi over til Topsøe, hvor Majken troppede op med et par ingeniører og de må åbenbart godt bruge deres tid og rygge til at bære en kasse ned fra en lastbil. Da vi først havde fået den ned kørte en af ingeniørerne, der også bor i Las Palmas, hjem efter en skruetrækker og vi fik låget af og lastet vores egen bil, så endelig har vi vores ting. Da vi bla. har fået vores webcamera, vil vi fejre det med at indsætte en lille film med Jonathan.

Sjov i poolen

Mandag den 1. september er Laborday, som er en helligdag. Vi brugte dagen på at gå i poolen, hvilket Jonathan syntes var herligt. Ved middagstid begyndte det at blive overskyet og det blæste lidt op, det er den aller yderste del af orkanen "Gustav" som som forbi. De har lovet lidt tordenbyger i nat, ellers mærker vi ikke noget til det.