Halloween i Deer Park

Vi holdt i år inviteret til Halloween hjemme hos Eddie og Agata. Majken havde sin fine hjemmelavede Kleopatra-dragt på og meningen var, at Søren skulle have været Cæsar med toga, men togaen blev glemt derhjemme. Til gengæld var et polsk par, der også var inviteret, pudsigt nok klædt ud som Cæsar og Kleopatra.
Vi havde købt supermandskostume til Jonathan, men der skulle en del slik til for at overtale ham til at tage det på. Da han havde haft dragten på lidt tid, var den til gengæld ikke til at få af ham igen.
Efter middagsmad gik vi alle "Trick or Treat" i villakvarteret. Her var der fyldt med børn og ca. hvert tredje hus deltog med spindelvæv, gravstene og monstre, der uddelte slik til børnene. Det var en rigtig gadefest med musik og underholdning. Jonathan forstod hurtigt hvad det drejede sig om og lod sig ikke mærke af al uhyggen, men gik målrettet efter slikuddelerne. Han endte til sidst med en græskarkurv så fyldt med slik, at han næsten ikke kunne slæbe den.

Cæsar med hele to Kleopatraer.

Milla, vist nok som Dorothy fra Wizard of Oz, men sådan plejer hun at se ud normalt. Jonathan er normalt Clark Kent.

Jonathan har fået mere slik af et af de mangre monster i villakvarteret.

Jonathan går i gang med at fortære byttet.

Halloween på Topsøe

I anledning af Halloween var der frokost på mit arbejde, hvor ca. halvdelen af medarbejderne mødte op udklædte. Jeg havde arbejdet hårdt hver aften i den forgangne uge på at færdiggøre mit hjemmelavede Cleopatra-kostume, som også vakte stor beundring, især da jeg afslørede, at det var lavet af dækkeservietter, juletræskæder, lidt maling og 1½ tube sekundlim.
Frokosten var et sammenskudsgilde, og i bedste amerikanske stil havde ca. 1/3 kage med, 1/3 havde chips med dip med og den sidste 1/3 havde brugt lidt tid i køkkenet og lavet lidt mad. Maden blev sat på et bord midt i det store mødelokale hvorefter alle satte sig langs væggen og balancerede med tallerken og krus på skødet.
En af de unge mænd i afdelingen laver nogle fabelagtige gode kager, og han havde lavet brownies. De var uimodståelige, så Cleopatrakostumet måtte pakkes sammen igen efter frokosten, for jeg kunne ikke sidde bøjet over computeren med det stramme bælte. En af min kollegaer nåede dog lige at tage et billede af Cleopatra ved computerskærmen og i bedste ægypterprofil.

Der var et tilbud der skulle ud af huset den dag, så jeg måtte skynde mig tilbage på min pind foran computeren.

De mest originalt udklædte blev linet op til fotografering (bemærk magnet-adgangskortet til paladset i mit bælte...).

Pre-halloween

Lørdag d. 24 oktober, en uge før Halloween, var vi til pre-halloween på Pasadena High School med Eddie, Agata og Mila. Her var alle børn og elever klædt ud og eleverne havde lavet diverse konkurrencer. I klasselokalerne var der "spøgelsestog", hvor man skulle gå i gennem edderkoppespind og anden uhygge. Belønningen var et par stykker slik i posen.
Efter noget tid havde vi fået nok den larm og kaos der er ved den slags begivenheder og tog på Texas Road House Restaurant, hvor Jonathan opførte sig eksemplarisk. Dagen sluttede med kaffe hos Eddie, Agata og Mila, hvor Jonathan atter gik i ekstase over Milas ufatteligt meget legetøj.

Jonathan med godtepose og udklædte børn.

Jonathan havde ingen udklædning, så den beskæggede dame fik malet en lille bat-mand på hans kind i stedet.

Jonathan forstod ikke helt konceptet med sækkevædeløb, men fik dog en trøstepræmie.

Jonathan med Milas stjernebriller hos Eddie, Agata og Mila i Dear Park.

Balloner over NASA

Lige da vi var stået på lørdag morgen hørte vi en underlig hissende lyd udefra. Da vi gik ud på vores patio for at se hvor lyden kom fra så vi en ballon svæve hen over hovedet på os. Ballonen var ikke alene, for omkring 30 andre balloner fulgte efter og samledes over NASA. Man kan åbenbart styre om en ballon skal frem eller tilbage ved at finde en luftstrøm i den rigtige højde, så ballonerne blev over NASA en god tid før de enten landede eller blev spredt af vinden.
Vi kørte senere over til Saturn V raketten, hvor nogle af ballonerne var landet og luften var fuld af små vogne med faldskærm og propel bag på. Det var nok store legedag for de NASA-ansatte.

En ud af mange balloner passerer Las Palmas.

Det var et flot syn med alle ballonerne over NASA.

En efternøler ballon på vej mod NASAs marker.

Ballonerne havde mange forskellige festlige mønstre.

Pasadena Gun Center

Man kan jo ikke have været i Texas uden at skyde med håndvåben, så Majken havde givet Søren en tur på skydebane i fødselsdagsgave. I dag kørte vi så til Pasadena Gun Center for at prøve vores evner som gun slingers.
Efterhånden som vi nærmede os skydecenteret blev nabolaget mere og mere skummelt. McDonnalds reklamerne stod på spansk og der var noget mere forfaldent end i området omkring NASA.
Jeg ved ikke helt hvad vi havde forventet af en skydebane, men i Hollywood film plejer det at være noget , der ligner en tennisklub med parkeringsplads og klubhus. Da vi så Pasadena Gun Center troede vi det var løgn. Det var en betonbygning beliggende i en almindelig bygade med en facaden der hang i laser. Vi tænkte dog, at risikoen for at blive røvet i et skydecenter nok var relativ lille, så vi gik ind.
Inden for var der naturligvis fyldt med våben overalt. Skranken var slidt og gammel, men ikke helt så hærget som facaden. Vi fik sat personalet ind i, at det var første gang og at vi nok skulle bruge lidt vejledning. Vi skulle vise et enkelt billed-ID, men det virkede ikke som noget de tog særligt højtideligt, "We aint the government" sagde de. Det var vi vist heller ikke i tvivl om. Vi fik udleveret en østrisk Glock 9 mm og instruktion i hvor vi skulle sætte fingrene for at de ikke blev skudt af. Manden, der vejledte os, manglede halvdelen af højre pejefinger, så han sagde, at han vidste hvad han snakkede om. Vi fik høreværn, en skydeskive og en æske med 50 patroner og så kunne vi ellers gå i gang.
Da vi kom ind på skydebanen lød der et gevaldigt brag. Skydebanen var lavet af beton, så når der blev skudt lød det som kanonslag med lang genklang og en af vores medskydere havde taget en af de høje kalibre med. Som en af de ansatte bemærkede senere, så bliver folk overrasket over hvor højt det lyder når man skyder og betonvæggene gjorde bestemt ikke noget for at dæmpe lyden.
Vi fik skudt og opdagede, at det med en pistol er ganske let at ramme ved siden af. Vores mandeformede skydeskive skulle ikke meget mere end 10 meter væk før vi havde store vanskeligheder ved overhovet at ramme skiven. James Bond må have øvet sig længe.
Efter 50 skud kunne Majkens ører ikke mere og vi kørte på Fuddruckers og spiste burgers. En fin Texas oplevelse. Næste gang bliver det en seksløber.

Majken foran den nydelige facade.

Majken propper patroner i magazinet. Der var plads til 10, men vi skød kun 5 ad gangen.

Søren gennemhuller skurken.

Søren skyder og rammer dårligt. Det høje brag er fra vores nabos mere seriøse gun.

Gulvet trængte vist til at blive fejet. Det gav en god klirrende lyd, når patronhylstrene faldt til jorden.

Rice Owls mod US Navy

Lørdag 10 oktober mødte Rice universitetets "Owls" US Navy i en football dyst. Universiteternes stadions er, som det er normen herovre, så store, at man får det indtryk, at universiteterne er idrætsklubber med tilhørende akademisk undervisning. Rice University stadion er et af de mindre med plads til 47.000 (til sammenligning har Parken i København 38.000 pladser), men større universiteter kan have stadions med plads til over 100.000 mennesker. F.eks. har University of Texas i Austin, hvor Texas Longhorns spiller hjemmekampe 100.119 siddepladser, så college football er big business.
Rice Owls mødte US Navy, men desværre for hjemmeholdet havde de ikke en chance. US Navy var hele tiden i stand til at vinde yards, hvor Owls blev presset baglæns, når de havde bolden. Det var ren ydmygelse. Vi forlod kampen efter halvlegspausen (efter ca. to en halv time), hvor det stod 42-7 til Navy. Kampen sluttede 63-14, men Rice har vist heller ikke vundet noget som helst i år. Det er et stort stadion til et hold, der aldrig vinder.

Majken, Jonathan, Eva og Leif foran stadion før kampens start.

Navy-spillerne løber på banen. Bemærk hvor mange spillere der er. Selvom der, som i fodbold, kun må være 11 spillere på banen fra hvert hold, er det i college fodbold tilladt at udskifte blandt 70 spillere. Træneren skifter frit hele hold løbende i kampen, således at specialister og specialisthold bliver sat ind på taktiske tidspunkter. I NFL er det dog kun tilladt at have 52 spillere på et hold.

Navy har lige lavet en bland mange touchdown. I baggrunden ses navytilhængere, der i bedste rekrutstil lavede armbøjninger ved hver scoring. Det blev til mange armbøjninger.

Rice har her bolden, men tager den sikkert kort efter. Det var ikke Owls dag den dag.

Downtown Aquarium

Efter Rice vs Navy kampen tog vi i Downtown Aquarium. Akvarierne og lokalerne var kreativt udsmykket, så de passede til de forskellige temaer, f.eks. med regnskovspynt og papegøjer ved de tropiske akvarier. Man kunne klappe rokker og dolkhaler og vi fik set piratfisk blive fodret med kylling. Sidste lokale var udsmykket som et indisk tempel, hvori der var et par hvide tigre. Hvorfor der var hvide tigre i et akvarie forstod vi ikke dog ikke helt.

Jonathan på havets bund.

Majken og Jonathan under klappeakvariet for rokker.

Hvide tigre i Maharajaens tempel.

Piratfiskene bliver her fodret med kylling, deres favorit.

Eva og Leif på efterårsferie

Fredag eftermiddag kom Eva og Leif til Houston for at holde efterårsferie i Las Palmas. De havde været oppe kl. 3 dansk tid for at nå morgenflyveren til Amsterdam, så de var godt trætte, da de ankom. Desværre var der kommet et slemt regnvejr til Houston, så køreturen fra lufthavnen til Las Palmas tog lang tid og den hvidvin de havde glædet sig til at sidde og drikke på vores patio måtte drikkes indendøre. Nu håber vi på lidt bedre vejr den kommende uge og Houston plejer da at kunne byde på noget solskin og varme.

Leif lige ankommet efter over 20 timers rejse.

Eva på patioen.

Children's Museum

I downtown Houston's museumsdistrikt findes et museum for børn. Museet er primært et naturvidenskabeligt eksperimentarium, hvor børnene kan prøve en masse forskellige simple eksperimenter.
Ud over eksperimentariet, var der en børneby, hvor børnene kan gøre de samme ting voksne. F.eks. låne penge i banken, starte et firma, handle i supermarkedet, gå på restaurant, etc.
Trods alle de spændende aktiviteter, var Jonathan mest interesseret i at løbe rundt med en rød bil i "toddler"-land.

Jonathan køber plastik grøntsager i supermarkedet i "Kidtrolpolis".

Jonathan kører med rød bil i "tot spot", legeplads for toddlers. Moren ser ud som om Jonathan har kørt længe.