Lang dag i lufthavnen

Efter to ugers ferie med masser af gode oplevelser, var vi alle ved at være trætte.
Vi sagde farvel til Eva og Leif den 17. april og Mette og Tobias den 18. april kl. 5.10 om morgenen, og nu var det tid til selv at tage hjem til Houston. Vi glædede os over, at vi kun skulle flyve i 2½ time i stedet for den lange tur over atlanten, men vi glædede os lidt for tidligt. Der var uvejr i Houston og flyene var 5 timer forsinkede. Vi var i forvejen kommet ud i lufthavnen i god tid, så vi endte med at bruge hele dagen og det halve af natten på turen fra Miami til Houston. Vi var hjemme kl. 2 om natten, det tog 14 timer i alt, men vi var trods alt heldige ikke at strande i lufthavnen natten over.

Jonathan lægger sig til at sove midt på gulvet i lufthavnsterminalen.

Coral Gables

Sidste dag i Miami var Eva og Leif taget hjem og Mette, Tobias, Søren, Majken og Jonathan var en tur i Coral Gables, der er en arkitektplanlagt bydel ambitiøst bygget i 1920'erne. Stilen er sydeuropæisk med store springvand i nogle af gadekrydsene. Vi gik en tur på Miracle Mile, der har nogle af de mere eksklusive butikker i Miami, hvor rige damer kommer kørende til i Rolls Royce. Da vi var godt trætte efter to ugers ferie blev vi bare hjemme på hotellet den aften.

Typisk Coral Gables arkitektur.

Universal Studios

Efter en lang da i Epcot centeret, var vi ret overviste om, at vi ikke orkede mere temapark og snakkede om måske at besøge Kenedy Space Center i stedet, der ikke lå så langt fra hvor vi boede i Melbourne. Eva og Leif havde været der mens vi var i Epcot, men da vi snakkede med dem lød de lidt skuffede. Det havde været spændende at se affyringsramperne og verdens største bygning, hvor de sætter løfteraketter på rumfærgen, men de havde kun set det fra lang afstand i en bustur, der tog flere timer, så de syntes at Johnson Space Center i Houston var bedre. Vi besluttede derfor at se om vi havde kræfter til en park mere, når vi vågnede næste morgen. Næste morgen var vi enige om, at nu var vi her jo og det ville være dumt ikke nå det man kunne, så vi valgte, ud af de utroligt mange parker, at køre mod Universal Studios, der er en af de mest berømte parker.
Universal Studios var delt op i to parker, den klassiske Universal Studios og den lidt nyere Adventure Island. I Universal Studios går man rundt i forskellige kulissebyer, Hollywood, San Fransisco, New York. I hver af disse byer kunne man prøve forskellige forlystelser og shows. Vi var blevet advaret om lange køer, men vi var der nok en heldig dag, for vi de fleste steder ventede vi kun 5-10 minutter. Forlystelserne i Universal var baseret på kendte block busters. F.eks. sejler man rundt i både og bliver angrebet af en haj som i "Jaws" eller skyder monstre i "Men in Black".
I søsterparken Advanture Island er temaet lidt mere taget fra drengeværelset med superhelte, tegneserier, Jurassic Park, fantasy og lignende. Forlystelserne var også nummeret vildere med rutchebaner, der kører på hovedet og vandrutchebaner, hvor folk uden for forlystelsen kan proppe en quater i en vandkanon og skyde på de forbisejlende. Vi prøvede en vandrutchebane i Jurassic Park med masser af animatronics (dinosaurusfigurer, der bevæger sig og dukker på af vandet) og en fin afslutning, hvor man sejler inde i et varehus er lige ved at blive spist af an tyranosaurus, da man pludselig sejler ud over en kant og det hele ender i et stort plask.
Selvom vi kørte hjem før fyrværkeriet, så var vi godt brugte efter endnu en lang dag og var godt mætte af forlystelsesparker.

Søren og Majken i ensfarvet tøj foran Universal Studios.

Søren på vej ind til dinoerne.

Blues brothers gav et gadeshow i "New York".

Inde i Crusty var den nyeste forlystelse i Universal. En avanceret simpson rutchebanesimulator, hvor rutchebaneturen blev vist på et kuppellærred samtidig med at man blev kastet rundt i en simuleret rutchebanevogn. Ens sanser blev narret grundigt, så det var en meget livagtig tur selvom det var inde i en tegnefilm.

Epcot Center

Vi kørte hele vejen fra Key West til Orlando på en dag for at nå at få noget ud af de sidste to feriedage. Eva og Leif valgte at tage til Space Centeret mens Mette, Tobias, Majken, Søren og Jonathan tog i Disney World.

Disney World består af seks store temaparker, hvor "Magic Kingdom" nok er den mest berømte. Da det kun var Mette som ville ind og se prinsesseslotte og fotograferes med Mickey Mouse, og da Tobias lovede Mette at invitere hende til Disney World i Paris, bestemte vi os for at tage i "Epcot".

Epcot er inddelt i to områder: Futureworld og World Showcase. Vi startede med at gå rundt sammen, men Mette og Tobias fandt hurtigt ud af, at deres tålmodighed ikke rakte til at følges med en 2-årig, så vi gik rundt det meste af dagen hver for sig.

Majken, Søren og Jonathan tog de børnevenlige attraktioner i et roligt tempo. Vi gik bl.a. i "Find Nemo", som var 3D tegnefilm projekteret i et rigtigt akvarium, det så ret fedt ud. Jonathan blev fotograferet i hajens mund, men han var ikke så begejstret for det.

Hen ad eftermiddagen bestemte vi os for at tage en kold øl i solen mens Jonathan sov. Vi gik derfor over i World Showcase, hvor man gik fra land til land med 200 m mellemrum, nogle meget overbevisende udstillinger. Vi gik ind i Tysklands Biergarden, hvor der var tyrolermusik, men ak, det var indendørs og alt for højt, så Jonathan vågnede og vi skyndte os ud igen. Da der var andre der også havde fået den idé at tage en øl på det tidspunkt var alle barerne optaget, så vi endte med at gå på det norske konditeri og drikke en Carlsberg... Men den smagte vidunderligt!

Mette og Tobias havde nået det meste af parken rundt tidligt på aftenen og passede derfor Jonathan i knap to timer, mens Søren og Majken satte det lange ben foran og prøvede alle forlystelserne som er forbudt for små børn. Vi kørte i på "Test Track" en bane som kører næsten 100 km/h, vi blev sendt op i en rumraket (simulator), og vi fik et bud på hvordan vores fremtid så ud i en tur i Spaceship Earth.

Aftensmaden blev indtaget i Marokko, og på det tidspunkt var klokken så mange, at vi lige så godt kunne blive til fyrværkeriet. Da vi forlod parken havde vi været der i 12 timer, og de 1½ times køretur hjem af små landeveje føltes temmelig lang, især for Søren som kørte. Vi sov godt den nat!

Søren og Jonathan er blevet spist af hajen Bruce.

Monobanen, der kører mellem Disneys forskellige parker og hoteller.

Ankershus i "Norge".

Aftenstemning før fyrværkeri.

Solnedgang over Key West

Første aften i Key West kom vi lidt sent ud af døren, da vi skulle ud og se solnedgang på Sunset Celebration Square. På trods af, at vi gik strækmarch hele vejen, nåede vi kun at se de sidste 60 sekunder inden solen forsvandt bag en ø. Stemningen fejlede dog ikke noget, der var et bredt udbud af gøglere og masser af mennesker. En af de mere unikke kunstnere der optrådte var et one man band, han spillede på tromme, bækken, vaskebræt, mundharpe, panfløjte, trompet og guitar!

Anden aften bestemte vi os for at være i god tid, så efter at have været på delfin spotting, satte vi os ned og fik happy hour øl fra kl. 16 til solen gik ned 19.45. Det var en god aften;-) Solnedgangen skulle være særligt smuk fra Key West grundet nogle forskellige luftlag som mødes netop her. Den var mægtig fin, også gennem beer-goggles...

One man band på Key West

Et sejlskib passerer.

Baren med solnedgangsudsigt.
Beer-goggles.

Den smukke solnedgang.

Mile 0 og delfiner

Andendagen i Key West var Mette, Majken og Søren på delfintur. Vi blev sejlet ud i en motorbåd af nogle nærmest overgearet friske piger og de fandt også nogle delfiner til os, her i blandt mor med unge. Turen sluttede med en gang snorkling, der dog ikke var så imponerende, da det blæse noget og sigtbarheden var dårlig.

"Verdens ende". Starten på det amerikanske high-way net.

Delfin.

På havnen i Key West.

Der går høns i gaderne i Key West.

Key West

Efter Everglades kørte vi til Key West. Turen går over en perlekæde af øer, keys, forbundet af broer. Hist og her kan man se spor efter den ambitiøse gamle jernbanebro, der blev bygget for 100 år siden og kostede 700 menneskeliv at bygge. Den blev desværre blæst i stykker af en frygtelig orkan 2. septemper 1935 og herefter byggede man det nuværende system af broer beregnet til biler.
Selve Key West er meget turistet, men minder ikke ret meget om noget andet i Amerika. Befolkningen i Key West stammer da også primært fra karibien, især flygtninge fra Cuba. Gaderne er forholdsvis smalle og husene er flotte træhuse med balkoner. I sydenden af Key West hedder alle huse, hoteller og kiosker noget med USA's sydligste et-eller-andet og man kan tage et fotografi af sig selv ved kontineltal-USA's sydligste punkt, selvom, der dog er bygget en militærhavn lidt syd for dette punkt. Tilsvarende ligger der også et hus lidt syd for det sydligste hus med et skilt hvor der står "The southernmost southernmost house".

Syvmilebroen.

Det sydligste hus. Syd for dette hus lå det sydligste sydligste hus.

Det sydligste kontinentale punkt i USA. Syd for dette punkt ligger der dog en militærbase.

Farverige papegøjer hører jo hjemme på en tropisk sømandsø.

Everglades

Efter Gator Park kørte vi ind i selve Everglades National Park. Ved park informationen fik vi et tip om hvor alligatorerne befandt sig i øjeblikket, så der kørte vi hen med det samme. På stedet, hvor der skulle være alligatorer, var der et system af gangbroer over sumpen. Jeg tror vi har været heldige, for der var godt nok mange alligatorer, nærmest overalt, og i sikkerhed på gangbroerne kunne man studerer dem ganske tæt på og det endda i den frie natur. Ud over alligatorerne var der mængder af diverse fugle og vi så også den skjoldløse skildpadde og en slange.

Fra gangbroerne kunne dyrerne betragtes fra alle sider.

Alligatorer i dusinvis.

Den skjoldløse skildpadde orienterer sig.

En detalje på en alligator undersøges nærmere.

Gator Park

Efter vores cruise i Bahamas kørte vi lidt syd for Miami til homestead, der blev vores base for en tur i Everglades. Vi starte med at besøge Gator Park, lige uden for Everglades nationalparken, hvor en veloplagt propelskipper sejlede os rundt i sumpen. Turen bød på en del aligatorer og propelsejlads for fuld gas. Ganske underholdende. Bagefter var der show med kæmpetudser, skorpioner, stinkdyr, alligatorer og lignende kryb.

Der bliver gået ombord i en air boat.

Nogle af alligatorerne var meget tæt på.

Kæmpe tudse.

Majken holder alligator. Det farligste ved den var vist, at hvis man holdt den forkert, kunne den komme til at tisse på en.

Cruise til privat ø

Torsdag den 9 april smed Norwegian Sky anker ud for en ø de selv ejede. Rent teknisk var det nok stadig Bahamas og ikke en del af Norge, men priserne på at leje f.eks. en luftmadras var ret norske. Vi blev sejlet ind til øen i både, der mindede lidt om dem man brugte til landgangen på D-dag. Vi tog ind til øen med en af de tidlige både og fik nogle gode pladser med liggestole og noget skygge. I løbet af dagen blev der læsset flere og flere passagerer længe efter, at man troede, at nu kunne der ikke være flere på øen. Dagen gik med at slikke sol, snorkle og ikke så meget andet og så havde man også fået strand nok.

"Lille Norge"

Piratmåge, arrrg

Familiefoto i solnedgang tilbage på båden.

Vi sad og spillede Texas Hold'em i solnedgangen. Vi brugte mintpastiller som penge og Majken kom bagud efter at hun begyndte at spise af sin pulje.

Nassau

Tirsdag skulle vi have været i land i Freeport, men på grund af vinden kunne vi ikke lægge til. I stedet sejlede vi til Nassau, hvor vi var fremme ved solnedsgangstid. Kaptajnen gav en kryptisk melding om at vi havde fået lov til at lægge til dagen før og slap for en nat til søs og at vi kunne gå i land i morgen og al underholdning fortsatte som planlagt. De fleste tolkede det som om vi ikke havde fået landgangstilladelse og vi fandt først selv ud af at vi godt kunne gå i land adskillige timer efter vi havde lagt til. Vi gik en kort aftentur i Nassau, der virkede meget øde på nær et par barer, der var fyldt med fulde teenagere.
Dagen efter tog Eva, Leif, Mette og Tobias på glasbundstur, mens Søren, Majken og Jonathan gik på piratmuseum og en tur på den lokale strand. Selve Nassau var ikke specielt stor og havde kun et par enkelte seværdigheder, men der var da noget karibisk stemning over stedet.

Velkomst port med det gode skig Norwegian Sky i baggrunden.

Indgangen til piratmuseet, hvor de berømte 1700-tals karibiske pirater er en del af lokalhistorien. Der blev gjort op med fup og fakta om pirater. Skattekort og at gå planken ud var fra bøgernes verden, mens træben, papegøjer og klap for øjet skulle have været meget almindeligt blandt pirater.

Vandet har en helt fantastisk farve i karibien. Her er ses udsejlingen fral Nassau havn.

Jonathan har fundet noget fra en konkylie.

Miami cruise afrejse

Efter en obligatorisk øvelse med redningsvest sejlede vi ud af Miami havn med kurs mod Freeport i Bahamas. Vi nød at sidde på dækket og drikke happy hour øl og se Miami blive mindre indtil solen gik ned. Næste morgen ankom vi til Freeport, men vores norske kaptajn mente ikke, at han forsvarligt kunne lægge til, da der var en del vind. Det var ret ærgeligt, da vi netop havde valgt denne tur for at undgå hele dage til søs, men vi fik da tiden til at gå. Heldigvis var skibet så stort, at bølger og vind slet ikke kunne mærkes.

Kraner i Miami havn.

South Beach set fra udsejlingen.

Solnedgang over Miami.

Majken og Jonathan med Miami i baggrunden.

På Cruise

Mandag eftermiddag gik vi ombord på det gode skib "Norwegian Sky". Norwegian Sky er et norsk ejet 260 meter langt luksusskib bygget i Tyskland. Ombord er der alle mulige former for underholding i form af kasino, pool, kabaretscene og restauranter. Konceptet er, at man betaler for sin kahyt og herefter er alle restauranter gratis, men kun gratis drikkevarer i form af vand, kaffe og isthe. Vil man have øl, vin eller sodavand koster det noget der svarer til danske restaurantpriser og man har jo ikke andre steder at går hen. Når man går ombord bliver ens bagage gennemlyst som i en lufthavn, men det er nok mere en sikring af, at man ikke har øl og vin med frem for sikkerhed.
Vi var glædeligt overrasket over, at passagererne ikke bare var amerikanske pensionister, men folk i alle aldre fra alle mulige steder i verden, så der var fin stemning på hele turen. Vi nød, at have et par dage, hvor man ikke skulle tage stilling til ret meget. Dagens svære beslutninger var hvilken restaurant man skulle gå på og om man kunne tåle at tage en dessert med. Maden var i øvrigt ganske lækker og der var et bredt udvalg af restauranter.

Leif og Evas kahyt havde et kæmpe koøje.

Majken og Sørens kahyt var samme størrelse, men knap så indbydende uden lys.

Majken og Jonathan på soldækket.

Swimmingpool, fire spabade og en scene med livemusik.

Miami Beach

Miami Beach og især South Beach er stranden man kender fra film, hvor de rige, smukke og smarte befinder sig for at se eller blive set. Stranden ligger på smal, men mange kilometer lang ø ud for Miami downtown. Vi boede på et lidt slidt hotel, der så bedre ud i annoncen, men som trods alt lå helt ud til stranden. Da vi var ret sulte efter ankomst, bestilte vi en burger på hotellets restaurant for at spare tid, men selv om vi var de eneste kunder, tog det dem en hel time at lave burgeren. Vi orkede ikke at se så meget den dag, så det blevt il en tur i poolen og i 40C spaen, der ikke fejlede noget. Mette og Tobias skulle ankomme i Miami lufthavn sent om aftenen, men flyet fra Atlanta var forsinket, så de var først fremme over midnat og hvad værre var, så havde de smidt Tobias kuffert væk. Vi skulle have hentet Mette og Tobias i lufthavnen, men de endte med selv at tage en taxi og ankom meget sent meget trætte til hotellet.
Om søndagen tog vi en tur til South Beach, der er centrum i strandområdet. Her er der surferbutikker, det kendte Art Deco kvarter og lækre biler i massevis. Tobias, der jo manglede al sin bagage, fik købt noget surfertøj på Goudas regning.

Jonathan gør sig klar til at komme ud i solen.

Mette og Tobias på indkøb nær South Beach.

Jonathan i passende Hawaii påklædning.

I Miami er der høje slanke palmer overalt.