mandag den 7. september 2009

Pimp up my car

Anna var ikke helt tryg ved valg af hotel. Døre med fri adgang til parkeringspladsen inviterer til seriemordere. Værelserne var dog pæne og vi blev ikke myrdet. Om morgenen holdt der fpå handicapparkeringen foran vores dør en pimpet "ride". 20" fælge med dæk så tynde som cykeldæk. Som en hestevogn. Kæmpefælgene må have været på tilbud, for da vi skulle køre kom en anden bil trillende med lige så store fælge. I Texas skal man helst have en stor truck, så det er nok noget med, at hvis man ikke har råd til det, så køber man i stedet store fælge. Attitude, tja, kønt, bestemt nej.

1 kommentar:

  1. Jamen, det var rigtigt heldigt vi klarade natten!
    Anna "Is this a safe area?"
    Receptionisten "there are no safe areas!"

    SvarSlet