fredag den 25. september 2009

Til Astros kamp i Minute Maid Park

Majken havde vundet fire billetter til Baseballkampen mellem Houston's Astros og St. Louis' Cardinals. Børn under tre år behøver ingen billet, så vi inviterede Eddie, Agata og Milena med. Jonathan og Milena var som en sæk lopper, så det blev ikke meget kamp vi fik set. Efter syvende inning besluttede vi os for at tage hjem, der var klokken også blevet 22 (kampen startede kl. 19), og vi havde ikke lyst til at sidde fast i trafikken. Vi gik vist heller ikke glip af noget, Astros tabte kampen 11-2.



Jonathan på en de store bolde på gaden foran stadion.


Jonathan og Majken indenfor i Minute Maid Park. I baggrunden ses Eddie, Agata og Mila.


En Astros spiller gør klar til at ramme ved siden af bolden.

Den eneste der fik motion i denne kamp var pitcheren fra Cardinals. Der er godt vrid i kroppen når han kaster en bold med skrue.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar