Thanksgiving hos Wayne

Wayne inviterede os til Thanksgivingsmiddag om lørdagen (to dage efter selve thanksgiving). Hans bror, mor og yngste søn var der også, og moderen havde endda købt en gingerbread småkage til Jonathan, hun var en mægtig sød og meget snakkende dame.

Wayne havde lavet oceaner af mad, der var en hel kalkun, en kæmpe skinke, et helt oksebryststykke, samt salat, kartoffelfad og et helt fad med stuffing (der kan ikke være nok inde i kalkunen). Der var mad til en hel hær, Wayne fortalte senere at vi nok havde spist en tiendedel af det.

Vi havde nok forventet at vi alle syv ville sætte os til bords sammen, men sådan var det ikke. Waynes bror og søn satte sig ind i sofaen og spiste mens de så fodbold. Fra vi kom kl. 14 til vi tog hjem ved 20-tiden, var de kun til stede sammenlagt en halv time. Det er begyndt at gå op for os, at vi danskere er bedre til at "hygge" end amerikanerne, men de ville sikkert føle sig frygteligt indespærret ved et typisk dansk middagsselskab. Den amerikanske, eller i hvert fald texanske, stil for sociale sammenkomster er, at man "hænger ud" hos hinanden. Dvs. at man slapper af som man ville gøre hjemme hos sig selv og ser lidt fjernsynet, tøffer ud i køleskabet og finder en Bud-Lite og snakker med dem man tilfældigt støder på under disse aktiviteter. Det er også meget almindeligt at naboer kommer forbi på meget uformelle korte visit og går igen. Amerikanerne ville nok føle det meget anstrengende at skulle tvinges til at sidde til bords i flere timer.