søndag den 5. april 2009

Miami Beach

Miami Beach og især South Beach er stranden man kender fra film, hvor de rige, smukke og smarte befinder sig for at se eller blive set. Stranden ligger på smal, men mange kilometer lang ø ud for Miami downtown. Vi boede på et lidt slidt hotel, der så bedre ud i annoncen, men som trods alt lå helt ud til stranden. Da vi var ret sulte efter ankomst, bestilte vi en burger på hotellets restaurant for at spare tid, men selv om vi var de eneste kunder, tog det dem en hel time at lave burgeren. Vi orkede ikke at se så meget den dag, så det blevt il en tur i poolen og i 40C spaen, der ikke fejlede noget. Mette og Tobias skulle ankomme i Miami lufthavn sent om aftenen, men flyet fra Atlanta var forsinket, så de var først fremme over midnat og hvad værre var, så havde de smidt Tobias kuffert væk. Vi skulle have hentet Mette og Tobias i lufthavnen, men de endte med selv at tage en taxi og ankom meget sent meget trætte til hotellet.
Om søndagen tog vi en tur til South Beach, der er centrum i strandområdet. Her er der surferbutikker, det kendte Art Deco kvarter og lækre biler i massevis. Tobias, der jo manglede al sin bagage, fik købt noget surfertøj på Goudas regning.

Jonathan gør sig klar til at komme ud i solen.


Mette og Tobias på indkøb nær South Beach.


Jonathan i passende Hawaii påklædning.


I Miami er der høje slanke palmer overalt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar