Prisen for skadestuebesøg

Prisen for det amerikanske sundhedssystem er per borger omkring det dobbelte af det næstdyreste lande, Schweiz. Da det amerikanske system desuden kun dækker en del af befolkningen, er prisen per dækket borger måske tre gange den danske, så det er interessant at se hvad pengene går til.
Jonathan var lige efter Thanksgiving på skadestuen, hvor han fik et skud antibiotika og blev sendt hjem. På stedet blev vores co-payment sat til $125, men nu hvor vi fik den endelige regning blev den med en check på $75 justeret ned til $50. Den samlede regning, som Topsøe, der er selvforsikret, betaler, var på $2063 (ca. kr. 10,700) for sprøjten med antibiotika.
Her er fakturaen til grundlag for dette beløb.

Kode	Beskrivelse	Pris	DKK
J2001	Lidocain (lokalbedøvelse)	$11	57
ANC	Administration?	$27	140
87086	Optælning af kolonier	$315	1631
87077	Diverse bakteriedyrkelse	$192	994
87186	Laboratorie test af antibiotika virkningsgrad	$182	942
81001	Urinanalyse	$148	766
99283	Skadestuebesøg grundtakst	$753	3899
96372	Udførelse af injektion	$35	181
J0696	Ceftriaxone (antibiotika)	$400	2071

Ovenstående illustrerer meget godt nogle af problemerne i det amerikanske sundhedssystem.

For det første er prisniveauet meget højt. Over 2000 kr for antibiotika er ca. otte gange over apotekprisen for samme medikament eller over 25 gange prisen i de fleste andre lande, hvor medicinpriser generelt er meget lavere. 1631 kr. for bakterieoptælning og 942 kr. til test af antibiotikaens virkningsgrad er også interessant, da vi fik at vide, at han ikke havde infektion i urinen (i stedet en hudinfektion, som vi ikke så blive testet), hvilket vil sige at de 1631 kr. er brugt til at tælle nul kolonier og de 942 kr. er brugt til test af antibiotika på ingen bakterier.Endelig er der skadestuetaksten. Det er naturligvis omkosteligt at drive en skadestue, men vores samlede personaleforbrug var lavt. Ca. 2 minutter til administrativt personale, ca. 4 min. til forundersøgelse, ca. 5-10 minutter til undersøgelse af sygeplejeske, ca. 30 sekunder til lægeundersøgelse. Dvs. generelt kortere personaletid end hos den praktiserende læge, men til mangedobbel pris.

Det andet problem er netop de mange ekstra undersøgelser for at være helt sikker på at fange en-ud-af-en-million tilfældene, hvor antibiotikaen ikke virker og der er en infektion i urinen. Det er da godt for os, at den slags bliver undersøgt, men de penge kunne nok være blevet brugt mere effektivt på alle dem som ikke får nogen undersøgelse overhovedet.

Hvis et skud antibiotika koster 10.000 kr., så tør vi slet ikke tænke på hvad en indlæggelse og en operation koster. Det løber sikkert hurtigt på i millioner.