Seaworld

Fredag var vi en tur i Seaworld som ligger i San Antonio. De første tre timer spænede vi rundt fra det ene show til det andet: Først var der delfinshow, hvor fire delfiner synkromt hoppede og lavede saltomotager i luften og holdt sig lodret over vandet blot ved at baske med halen.

Der var også et show med søløver og en hvalros, det var sat op som en komedie hvor dyrene spillede med.

Det sidste store show var med spækhuggerne, det er nogle enorme dyr og de kan også hoppe højt. Vi sad på en "splash row" hvor man var i farezonen for at blive våd. Vi regnede med at det bare var en smule sprøjt, men jeg skal love for at der var nogle som blev fuldstændig gennemblødte. Trænerne fik spækhuggerne til at plaske med halen med det formål at gøre publikum så våde som mulige. Det var godt at det var dejlig varmt!

Vi havde reserveret bord i forvejen til "Dine with Shamu", hvor man sidder lige ved siden af spækhuggerne og spiser, mens der er et lille ekstrashow. Vi kom helt tæt på dem, det er facinerende at man kan få sådan et kæmpe dyr til at lystre!
Til gengæld varede det ikke ret længe, da vi var nået ned til buffet'en for at tage første gang var der adskillige borde der allerede var nået til desserten! Vi havde trods alt kun været der i 15 min... Efter en time var vi færdige med at spise og forlod vores bord som de allersidste ud af ca. 200 mennesker. Jeg skal love for, at amerikanerne ikke sidder og hænger over maden!

Jonathan ville ikke gå glip af et eneste sekund af det hele, så han sprang middagsluren over, og overgav sig først ved syv-tiden i klapvognen da mørket faldt på.

Da solen var på vej ned fik Majken og Søren taget mod til at prøve nogle af parkens rutchebaner. En vandrutchebane og en "almindelig". Puha, sikke en kildetur. Den slags forlystelser er amerikanerne eksperter i.

Der var Halloween tema i parken, så der var skeletter i bizarre opstillinger plantet overalt. Da det var blevet mørkt, blev de suppleret af diverse levende døde og varulve (eller var det mon bare San Antonios high-school ungdom der havde et lidt alternativt fritidsjob), der gik omkring i parken eller gemte sig bag buske og skraldespande for at springe frem foran folk og sige "booh".
Der var også en "Jack's frightmare forrest" attraktion som Majken og Søren besøgte efter at have stået i kø noget tid. Her blev man lukket ind i en lille skov, hvor der var endnu flere varulve, øksemænd, slagterhuse, store gravsten og alt hvad man traditionelt forbinder med uhygge og gyserfilm. Vi havde forventet, at det ville være lidt plat, men det var faktisk ret stemningsfuldt med alle lydene, den kunstige tåge, udsmykningen og de mange bøhmænd, der kom frem når man mindst ventede dem.