torsdag den 23. oktober 2008

San Antonio Spurs vs Indiana Pacers




Vi havde fået billetter til en basketballkamp i San Antonio. Sportsarenaen var gigantisk, og vi sad allerøverst oppe, der var godt nok langt ned til banen (men hvad kan man forvente for $6 per billet). Det var sjovt så anderledes det er at gå til sportskamp herovre: Hver gang modstanderen havde bolden sad publikum og råbte "de-fense" akkompagneret af en buldrene stortromme. Når San Antonio Spurs derimod havde bolden blev der spillet lystige melodier, og der var fanfarer og hurraråb hver gang de fik point. Når modstanderen scorede blev det kun lige nævnt diskret af en mumlende kommentator.
I pauserne var der alle mulige former for underholdning: Dansende cheerleaders, bowling med kæmpe oppustelige kegler, kysseshow (hvor de filmede et par fra publikum, som så skulle kysse), danseshow (de publikummer der dansede sjovest eller mest energisk blev filmet) og en hel masse andet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar