I vores oprindelige tur-plan, ville vi i starten af turen have kørt mod Sequoia-parken og herefter videre til Yosemite, San Fransisco og tilbage til L.A. langs highway one. Desværre så vejrudsigten lidt dyster ud nordpå og i bjergene, så vi besluttede i stedet at køre mod syd til San Diego og se vejret an efter et par dage.
San Diego ligger ca. halvanden times kørsel fra Luca og Birgitte, så vi var hurtigt dernede og brugte den første dag i San Diego zoologiske have.
San Diego zoologiske have er kendt som en af de bedste i verden som de andre haver måler sig efter og kan blandt andet, som en af de få haver uden for Kina, fremvise kæmpepandaer. Det er dog ikke kæmpepandaen alene, der gør denne have i særklasse. De fleste dyr har meget store anlæg, så man kan betragte dem i noget, der nærmer sig naturlige omgivelser. Det betyder også, at dyrerne ikke bare går hvileløst frem og tilbage, men ofte er i gang med en eller anden aktivitet. Ulempen ved de store anlæg er, at der var flere dyr man ikke kunne se, fordi de kunne gemme sig fra publikum. F.eks. fik vi ikke set en eneste af de store aber. De gad åbenbart ikke at have besøg i dag.
Selve omgivelserne i haven er også smukke med kuperet terræn og frodig bevoksning. Det bidrager også til, at anlæggene ligger mere isolerede, så man lidt mere hjemme hos de enkelte dyr uden at kunne se alle de andre.
San Diego ligger ca. halvanden times kørsel fra Luca og Birgitte, så vi var hurtigt dernede og brugte den første dag i San Diego zoologiske have.
San Diego zoologiske have er kendt som en af de bedste i verden som de andre haver måler sig efter og kan blandt andet, som en af de få haver uden for Kina, fremvise kæmpepandaer. Det er dog ikke kæmpepandaen alene, der gør denne have i særklasse. De fleste dyr har meget store anlæg, så man kan betragte dem i noget, der nærmer sig naturlige omgivelser. Det betyder også, at dyrerne ikke bare går hvileløst frem og tilbage, men ofte er i gang med en eller anden aktivitet. Ulempen ved de store anlæg er, at der var flere dyr man ikke kunne se, fordi de kunne gemme sig fra publikum. F.eks. fik vi ikke set en eneste af de store aber. De gad åbenbart ikke at have besøg i dag.
Selve omgivelserne i haven er også smukke med kuperet terræn og frodig bevoksning. Det bidrager også til, at anlæggene ligger mere isolerede, så man lidt mere hjemme hos de enkelte dyr uden at kunne se alle de andre.
Indgangen til haven.
Et næsehorn får sig en skraber i middagssolen.
En panda guffer bambus. Noget den vist bruget en stor del af sin vågne tid på.
Jonathan sidder på en meget stor løve, der engang levede i Nordamerika. Denne løve var dog af beton.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar