mandag den 1. marts 2010

Disneyland

Vores første hele dag i L.A. brugte vi på at gå i gå i obligatoriske Disneyland. Vi kunne desværre ikke udnytte, at Luca og Birgitte bor lige ved siden af, da vi først skulle hente vores lejebil ved John Wayne-lufthavnen. Vi tænkte, at der nok ikke ville være så mange mennesker, da det var hverdag og lavsæson, men ved Disneyland var der en meget lang bilkø for at komme ind, så vi blev lidt bekymrede for om parken ville være overfyldt. Det viste sig dog, at billetlugen ved parkeringsanlægget var voldsomt underbemandet (en person), så parken var ikke så proppet som man kunne have frygtet. Disneyland blev bygget i 1955 og har siden da haft over en halv milliard besøgende, så man kan forestille sig, at man må stå længe i kø nogle dage.

Jonathan fik set så meget, at han for det meste var helt målløs. Vi havde lidt ondt af ham, fordi han måske ikke vil kunne huske så meget fra Disneyland og hvis han engang vil plage for at komme derhen kan vi sige, at der har han allerede været (faktisk hele to gange, hvis man tæller Epcot i Orlando med).
Jonathan fik hilst på Mickey Mouse og Fedtmule og alle de utroligt mange forlystelser var meget børnevenlige, så vi fik prøvet lidt af det hele. Til sidst var vi alle meget trætte og tog hjemad under den afsluttende parade med alle Disney-figurerne.


Majken og Jonathan i Mickey's Toontown


Jonathan hilser på Mickey og får hans autograf.


Fedtmule kom springende ud af et hus og hilste på Jonathan.


Efter en lang dag i Disneyland var vi alle godt trætte.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar