Medieval Times

Om aftenen samme dag som vi havde været til NASCAR løb, tog vi på Medieval Times. Medieval Times er en koncept-restaurant, hvor man for et par timer bliver sendt tilbage i tiden til den mørke middelalder.
Når man kører af motorvejen lige i udkanten af Dallas downtown, ligger der pludselig et slot i bedste tegneseriestil med vindebro og det hele.
Når man træder ind i slottet, som inviteret adel, får man tildelt krone og bordnummer og bliver vist ind til den store slotsforhal. Her kunne man før middagen underholdes med at blive slået til ridder, besøge torturkammeret, drikke øl i kæmpekrus og anden form for underholding.
Dørerne til gildesalen bliver så slået op og man bliver ledt ind i et stort rum med bænke i flere niveauer, der omgiver en stor arena med sandbund. Vi havde bestilt billetter over internettet og var her blevet gratis opgraderet til "Royalty", hvilket betød lidt bedre placering og et par gimmicks i for af en dvd , heppebanner og lignende.
Som en del af konceptet, er der intet bestik, da man ikke brugte den slags i riddertiden. I stedet spises al maden med fingrene. Menuen bestod af suppe i tinkop, en halv kylling, spareribs og en halv kartoffel. Kød til kartoffel-ratioen var temmelig stor, men sådan er det jo ofte herovre og især spareribsne smagte ganske fint. Maden blev naturligvis serveret af middelalderligt klædte tjenere og tjenstepiger og i der blev i det hele taget gjort meget ud af at holde konceptet så gennemført som muligt.
Selve forestillingen var en forholdsvis banal historie om en kongesøn, der bliver kidnappet af den onde ridder, og en tournering, der ender i kamp , hvor kongesønnen bliver befriet. Det imponerende var udførelsen. Ridderne til hest var ganske imponerende til tourneringsdisciplinerne og det var ganske dramatisk når de kom ridden med lange lanser, der splindredes på modstanderens skjold. Kampene på gulvet var også meget energiske og det fløj omkring med gnister, når de mange forskellige våben stødte hårdt mod hinanden.
Oven i dette var stemningen blandt publikum ganske høj. Det var så snedigt indrettet, at salen var opdelt i sektioner med forskellige farver, der passede til de udleverede kroner. Hver sektion fik så en ridder at heppe på og det gav en fantastisk stemning under tourneringen. Især i vores lejer, da vores sort-hvide ridder vandt tourneringen og befriede kongesønnen i et drabeligt slag.
En koncept-oplevelse som denne kan ikke undgå at være lidt plat på mange punkter, men det blev gjort helt til skamme af riddernes ret imponerende kampe og den gode stemning blandt publikum. Absolut en type teater-restaurant vi vil se om der ikke findes flere af. Lokalt er der en lille restaurant, der har et "Murder-by-chocolate"-koncept, hvor hver gæst får en rolle i et mordmysterium i Agatha Cristie stil. Det kan være, at vi skulle prøve det en gang.

Ridderborgen midt i Dallas centrum.

Æv, Sørens krone var vist blevet samlet for stramt.

Enhver god cowboy satte naturligvis kronen på sin hat.

De unge drenge bliver her slået til ridder af kongen.

Spisesalen med arenaen forest. På væggen ses forskellige våben som blev benyttet flittigt, når en ridder blev afvæbnet i kamp.

En ridder med lanse i fuld rustning.

Vores helt. Den sort-hvide ridder.

Jonathan var faldt i søvn i bilen inden vi ankom og blev fragtet sovende ind i slottet i klapvogn. Han vågnede først inde i spisesalen. Det må have været lidt af en absurd drøm at vågne midt i et galehus fyldt med falke, der fløj rundt over hovedet, rustningklædte riddere på heste og råbende folk med kroner på hovedet. Jonathan var dog meget betaget af alt dramaet.