Man kan jo ikke have været i Texas uden at skyde med håndvåben, så Majken havde givet Søren en tur på skydebane i fødselsdagsgave. I dag kørte vi så til Pasadena Gun Center for at prøve vores evner som gun slingers.
Efterhånden som vi nærmede os skydecenteret blev nabolaget mere og mere skummelt. McDonnalds reklamerne stod på spansk og der var noget mere forfaldent end i området omkring NASA.
Jeg ved ikke helt hvad vi havde forventet af en skydebane, men i Hollywood film plejer det at være noget , der ligner en tennisklub med parkeringsplads og klubhus. Da vi så Pasadena Gun Center troede vi det var løgn. Det var en betonbygning beliggende i en almindelig bygade med en facaden der hang i laser. Vi tænkte dog, at risikoen for at blive røvet i et skydecenter nok var relativ lille, så vi gik ind.
Inden for var der naturligvis fyldt med våben overalt. Skranken var slidt og gammel, men ikke helt så hærget som facaden. Vi fik sat personalet ind i, at det var første gang og at vi nok skulle bruge lidt vejledning. Vi skulle vise et enkelt billed-ID, men det virkede ikke som noget de tog særligt højtideligt, "We aint the government" sagde de. Det var vi vist heller ikke i tvivl om. Vi fik udleveret en østrisk Glock 9 mm og instruktion i hvor vi skulle sætte fingrene for at de ikke blev skudt af. Manden, der vejledte os, manglede halvdelen af højre pejefinger, så han sagde, at han vidste hvad han snakkede om. Vi fik høreværn, en skydeskive og en æske med 50 patroner og så kunne vi ellers gå i gang.
Da vi kom ind på skydebanen lød der et gevaldigt brag. Skydebanen var lavet af beton, så når der blev skudt lød det som kanonslag med lang genklang og en af vores medskydere havde taget en af de høje kalibre med. Som en af de ansatte bemærkede senere, så bliver folk overrasket over hvor højt det lyder når man skyder og betonvæggene gjorde bestemt ikke noget for at dæmpe lyden.
Vi fik skudt og opdagede, at det med en pistol er ganske let at ramme ved siden af. Vores mandeformede skydeskive skulle ikke meget mere end 10 meter væk før vi havde store vanskeligheder ved overhovet at ramme skiven. James Bond må have øvet sig længe.
Efter 50 skud kunne Majkens ører ikke mere og vi kørte på Fuddruckers og spiste burgers. En fin Texas oplevelse. Næste gang bliver det en seksløber.
Efterhånden som vi nærmede os skydecenteret blev nabolaget mere og mere skummelt. McDonnalds reklamerne stod på spansk og der var noget mere forfaldent end i området omkring NASA.
Jeg ved ikke helt hvad vi havde forventet af en skydebane, men i Hollywood film plejer det at være noget , der ligner en tennisklub med parkeringsplads og klubhus. Da vi så Pasadena Gun Center troede vi det var løgn. Det var en betonbygning beliggende i en almindelig bygade med en facaden der hang i laser. Vi tænkte dog, at risikoen for at blive røvet i et skydecenter nok var relativ lille, så vi gik ind.
Inden for var der naturligvis fyldt med våben overalt. Skranken var slidt og gammel, men ikke helt så hærget som facaden. Vi fik sat personalet ind i, at det var første gang og at vi nok skulle bruge lidt vejledning. Vi skulle vise et enkelt billed-ID, men det virkede ikke som noget de tog særligt højtideligt, "We aint the government" sagde de. Det var vi vist heller ikke i tvivl om. Vi fik udleveret en østrisk Glock 9 mm og instruktion i hvor vi skulle sætte fingrene for at de ikke blev skudt af. Manden, der vejledte os, manglede halvdelen af højre pejefinger, så han sagde, at han vidste hvad han snakkede om. Vi fik høreværn, en skydeskive og en æske med 50 patroner og så kunne vi ellers gå i gang.
Da vi kom ind på skydebanen lød der et gevaldigt brag. Skydebanen var lavet af beton, så når der blev skudt lød det som kanonslag med lang genklang og en af vores medskydere havde taget en af de høje kalibre med. Som en af de ansatte bemærkede senere, så bliver folk overrasket over hvor højt det lyder når man skyder og betonvæggene gjorde bestemt ikke noget for at dæmpe lyden.
Vi fik skudt og opdagede, at det med en pistol er ganske let at ramme ved siden af. Vores mandeformede skydeskive skulle ikke meget mere end 10 meter væk før vi havde store vanskeligheder ved overhovet at ramme skiven. James Bond må have øvet sig længe.
Efter 50 skud kunne Majkens ører ikke mere og vi kørte på Fuddruckers og spiste burgers. En fin Texas oplevelse. Næste gang bliver det en seksløber.
Majken foran den nydelige facade.
Majken propper patroner i magazinet. Der var plads til 10, men vi skød kun 5 ad gangen.
Søren gennemhuller skurken.
Søren skyder og rammer dårligt. Det høje brag er fra vores nabos mere seriøse gun.
Gulvet trængte vist til at blive fejet. Det gav en god klirrende lyd, når patronhylstrene faldt til jorden.
Opslag
Hehe, føler du dig mere som en mand nu? =)
SvarSletHilsen bror Ask