lørdag den 23. maj 2009

Biloxi

Efter vores tur til Mobile besluttede vi at køre mod Biloxi i Mississippi. Biloxi er kendt som badeby med lange flotte strande og kasinoer. Desværre blev Biloxi hårdt ramt af orkanen Katrina i 2005, så der virkede nærmest lidt forladt, hvilket nok også var hjulpet af regnvejret. Overalt i Biloxi kunne man se skader fra orkanen. Man kunne mange steder se tomme fundamenter fra noget der engang måtte have været hoteller, restauranter og barer.
Efter vi havde fundet et ikke alt for øde hotel, spiste vi på naborestauranten, der var konceptrestauranten/baren Hooters. Her serverer letpåklædte cheerleader-lignende unge piger øl og kyllingevinger til primært mandlige kunder. Der var dog også farver og klistermærke til Jonathan, så børnefamilier var der også plads til selv om vi vist var de eneste. Jonathan faldt i søvn i restauranten, hvilket Majken og Søren udnyttede til at få drukket et par øl mere.
Dagen efter var planen at tage ud at bade på stranden, men da vejret var dårligt besluttede vi at køre videre i stedet.


Hooters. I forgrunden ses nogle fundamentrester efter en bygning, der var blæst væk af Katrina.


Dagen efter fandt vi en kæmpe dolkhale på stranden.


Da vi rørte ved den viste det sig, at den var levende og da vi vendte den om møvede den sig ned til vandet og forsvandt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar