Amerikanske banker

Allerede den første uge efter vi kom til Houston var vi nede i den lokale Chase bankfilial for at åbne en bankkonto. Vi ville egentlig bare have en konto hver med et visakort til (checking account), men blev overtalt til at få et kreditkort, da man på denne måde får 3 % dividende af banken.

Vi bestilte en konto med et tilhørende kort til os hver, men allerede her stødte vi på et problem. Det viste sig, at Topsøe havde givet nogle garantier hvad mig (Majken) angik, mens disse galdt ikke Søren. Han kunne ikke få andet end en savings account.

Vores kreditkort skulle komme med posten, men var ikke kommet efter en måned. Jeg ringede til banken hver anden dag for at rykke, og endelig blev jeg stillet om til den dame der fortalte, at de var blevet returneret fordi vores adresse var for lang?... Chase kan åbenbart ikke sende post til folk der har længere adresse end 25 karakterer, hvor mærkeligt er det ikke. Det betød at lejlighedsnummeret var ikke synligt i ruden på kuverten og brevene blev ved med at blive returneret. Jeg foreslog at hente kreditkortene i banken, men det må man ikke af ”sikkerhedsmæssige hensyn”. Hvis min egen bank ikke er sikker nok til at opbevare mit kreditkort, så ved jeg ikke om jeg tør sætte mine penge der...

Den flinke dame lovede at sende kortet med UPS i stedet, for deres kuverter har større ruder. Højdepunktet af historien var da de kun sendte det ene kort, og vi måtte igennem møllen igen for at få kortet til Søren. Det var godt vi havde en del danske kort at trække på!

Herefter begyndte vi at modtage breve om, at de ikke havde de oplysninger de skulle bruge om os, og jeg var nede i banken to gange med alle tænkelige typer identifikationspapirer. Alligevel fik vi yderligere to trusselsbreve om, at de ville lukke vores konto inden to uger, da vi ikke havde fremvist tilstrækkelig identifikaiton. Det viste sig, at det jeg skulle gøre var at sende papirerne til den centrale administration, det var ikke nok at blive registreret i sin lokale filial, suk...

Midt i alt dette begyndte vi at få mystiske opkald fra Chase, som regel af personer med stærk indisk accent. De havde alle mine bankinformationer og ville sælge alle mulige forsikringer. Jeg forstod ikke det halve af hvad de sagde, og jeg gentog bare, at jeg ikke ville købe noget. Alligevel endte en af samtalerne med, at damen sagde Chase takkede og forsikringen ville træde i kraft allerede samme dag. Jeg fik heldigvis afværget det i sidste øjeblik ved desperat at skrige ”no no no no no no no no no no”, indtil der lød et ”Eh, no?” fra den anden ende af linien.

Af mirakuløse årsager virkede vores netbank lige med det samme. Vi tjekkede den regelmæssig og begyndte efter en nogle uger at undre os over, at de ting vi trak på kreditkortet ikke blev trukket på kontoen. Jeg ringede til banken (igen) og fik fortalt, at det først var den 20. i måneden at man skulle betale. Den 22. var der stadig ikke trukket nogle penge, og jeg henvendte mig i filialen igen. Det viser sig, at man selv skal tilføje sit kreditkort til netbanken, og der selvfølgelig lå for 1000-vis af kroner ubetalte regninger. De var helt uforstående over for at vi ikke havde regnet den ud selv...

På et tidspunkt begyndte vi at undre os over, at vi ikke fik de 3% dividende som lovet. Vi kunne næsten have gættet svaret: Man skal selv ind og tilmelde sit kort til bonuspoint-ordningen online. Næste fase var at få konverteret de opsparede point til kontanter, for de blev automatisk tildelt som en bonuspoint man kan bruge til gavekort til forskellige butikker. Dette tog kun et enkelt besøg i banken.

Vi vik vekslet vores bonuspoint til 250 USD. Lidt naivt havde jeg foresillet mig, at banken havde overført dem til min konto, men nej, de har sendt dem som en check, som jeg skal ned i banken for at hæve. De er skøre, de banker!!!