fredag den 5. marts 2010

Santa Barbara

Fredag den 5 marts startede vi på turen op mod San Francisco, hvor highway one snor sig på langs den meget smukke kyststrækning. Vi havde opringelig planlagt at tage denne strækning i slutningen af turen og fra San Francisco mod L.A., men grundet dårligt vejr i bjergene havde vi vendt ruten om, så vi startede med San Francisco. Vejrudsigten så dog meget dyster ud, så vi ærgrede os lidt på forhånd over, at vi nok ville gå glip af den flotte udsigt.
Vi startede med at kørte fra Ventura til Santa Barabara, der er en af de dyreste byer af bo i i Californien. Santa Barbara har en nydeligt velholdt butikshovedgade og en lang strand promenade og en træmole med butikker. Villakvartererne er placeret på en bakkeskråning, så der er nok mange huse med havudsigt. Det er nok det, sammen med den relativt korte afstand til Los Angeles, der gør det attraktivt at bo her, men ellers virkede byen lidt søvnig i forhold til L.A.
Vi så på pelikaner på molen og kørte en tur på promenaden og op og ned ad hovedhaden i en lejet "sofacykel".


Pelikan på molen.


Firhjulet familiecykel.


Jonathan syntes det var herligt at køre på cyklen, især da han fik lov at styre.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar