lørdag den 29. august 2009

Luma light show

Efter kunstmuseum og et par tacoer på en mexikanerrestaurant gik vi til Miller Outdoor Theater, der er et stort udendørs teater i Hermann Park. Her var der en gratis forestilling med teatergruppen Luma. Det var noget af et tilløbsstykke for hele bakken foran teateret var fyldt med mennesker. Efter en meget lang introduktion, hvor der, på vanlig amerikansk, blev uddelt bifald til alle, der havde støttet projektet, efterfulgt af en lidt malplaceret jonglør, startede lysshowet og det var ganske spektakulært. Lumagruppen optrådte selv helt i sort så man kun kunne se lyskilderne af enhver art de tegnede mønstre med i takt til musikken. Det var ganske flot og lidt usædvanligt. Da showet i sagens natur startede sent efter solnedgang var Jonathan blevet meget træt, så vi tog hjemad i pausen. På vej hjem kørte vi ind i et regnvejr, så det var nok meget heldigt, at vi gik før det sluttede.

Luma tegner flotte mønstre i luften.



Scenen før showet.


Publikumsbakken var fyldt med mennesker.


Jonathan og Majken venter på at showet skal starte.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar