søndag den 1. marts 2009

Tur til Galveston Bay

Lørdag var vi en lille tur til Galveston Bay, dvs. Houston siden af Galveston. Vi fandt et fint spisested med havudsigt lidt syd for Kemah. Det var et frytelig blæsevejr, så vi sad indenfor og så på bølgerne. Der var et eller andet ved stedet og udsigten, der fik både Majken og Søren til at tænke hhv. Grillbar på Læsø og Storebæltsfærge. Uden for spisestedet er der en stor terrasse, hvor der er livemusik en gang i mellem, så vi kommer helt sikkert tilbage en dag hvor det ikke blæser så meget.
Lidt længere sydpå havde vi set en fin lille havn på kortet. Vi kørte derned, men havnen og hele det store område omkring var blæst sønder og sammen af orkanen, så der var ikke noget spændende at se her ud over en masse vragdele.

Jonathan kunne mægtig godt lide hvidløgsdippen fra Sørens Texas hot wings ret. Faktisk kun hvidløgsdippen.


Chopper, der havde tilhørende stereotype biker og bikertøs. Her kører rigtige bikere med bandana, ikke med hjelm.


Jonathan utilfreds med at han kun måtte få otte stykker slik i munden på een gang. Slikket blev trukket op af de klassiske kranautomater, der findes overalt herovre. Denne type havde ubegrænset forsøg indtil gevinst og alligevel tog det 20-30 forsøg at få et enkelt stykke slik op. Det er svært at tro på, at nogle af disse kraner skulle kunne bære vægten af en bamse eller nogle af de andre lidt større gevinster.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar