søndag den 1. februar 2009

Superbowl

Søndag eftermiddag var det den store finale i amerikansk football, også kendt som superbowl. Vi var til superbowl party hos Jeff fra Majkens arbejde, hvor der blev disket up med barbeque, øl og masser af kage. Selve kampen foregik i Florida og billetterne kunne erhverves for ca. 2000 til 5000 dollars.
Majken havde lavet en stor flødeskumskage, formet som en amerikansk fodbold. Desværre var der tre andre som også havde kage med, så der blev ikke spist så meget af den, men fin var den.
Vi fandt hurtigt ud af, at superball først og fremmest er en undskyldning for at holde en fest, for langt de fleste fulgte kun halvt med i kampen. Den største attraktion var 3D-reklamerne i halvlegen, hvor vi alle iførte os nogle knap så moderigtige papbriller med grønt og rødt plastik i. Det var sjovt at se reklamerne komme hoppende ud mod en.
Kampen var spændende, højdepunktet var da en fra Pittburghs Steelers fik fat i bolden helt nede ved Arizonas Cardinals målzone og løb hele vejen op til deres egen målzonen og dermed vendte kampen.
Jonathan havde også en god eftermiddag, der var masser af børn at lege med og et klaver i hans størrelse.


Jonathan giver et nummer på klaver.


Halvdelen af selvskabet følger med i kampen og halvdelen snakker og spiser kage. Der blev fulgt lige så meget med i reklamerne som i kampen, da reklamerne traditionelt er særligt spektakulære under superbowl, da det koster millioner at få vist dem.


Børnene fulgte også med.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar