tirsdag den 20. januar 2009

Inauguration


I dag blev Barack Obama indsat som USAs 44'ende præsident. Tv har naturligvis transmiteret hvert et sekund lige fra morgenstunden, hvor op mod 2 mio. amerikanere stod i frostkulden foran Capitol og ventede. Kl. 11 Houston tid kom Majken og kollega Frans hjem til frokost og kort efter så vi selve eden og Obamas tale. Man kunne fornemme, at denne dag var særligt følelsesladen for amerikanerne, nu hvor de står midt i en økonomisk krise, en langtrukken krig og ikke mindst amerikas første sorte præsident. Det er i øvrigt tankevækkende, hvor meget hvidt blod, der skal til før en person betegnes som hvid, da Obamas mor jo er af Europæisk afstamning, men herovre er Obama en sort mand.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar